Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
sig de Høvdinger, der styrede i hans Navn, og dette var, mente
Erling Skakke, der efter Gregorius Dagssøns Fald stod som
Førstemand inden sit Parti, for ham og hans Venner omtrent
at gaa den visse Død imøde. Om nu end dette ikke forholdt sig
ganske saa,1 var dog øjensynligt Partimodsætningen bleven en
altfor dyb og Kongedømet altformeget et blot ydre Merke, under
hvilket de stridende Parter samlede sig, til at den Omstændighed,
at en af de Konger, i hvis Navn der var kjæmpet, døde uden
at efterlade Arvinger, skulde kunne være Grund nok for hans
Tilhængere til at nedlægge Vaabnene. Naar de Høvdinger,
der havde sluttet sig til Kongerne Sigurd og Eystein, ikke havde
villet gaa Inge til Haande, efterat denne ved Brødrenes Fald
var bleven Rigets lovlige Enekonge, maatte det næsten synes
en Selvfølge, at heller ikke Inges Parti, der omfattede den
overvejende Flerhed af Landets gode Ætter, bøjede sig for Haakon
Herdebreid nu, da denne stod ene igjen af de stridende Konger,
eller indlod sig paa en Underkastelse, hvorved de udsatte sig
for at se alskens Ransmænd og Eventyrere af lav Æt dragne
frem foran sig til Hædersposter og Del i Laudets Styrelse.
Men Partiet maatte have en Konge; det var i Kongedømets
Navn, at Striden den hele Tid havde været ført, og det var
som dets Raadgivere og Repræsentanter, at Høvdingætterne
alene kunde vente at indtage den herskende Stilling i Staten,
som deres Ærgjerrighed mere og mere bevidst og bestemt lagde
an paa at naa. Nu havde vistnok Kong Eystein efterladt en
Søn og Sigurd ligeledes ialfald en Søn til, foruden Haakon
Herdebreid, hvilke kunde ansees som ligeberettigede med denne
til Arv i Riget. Men dels har maaske disse Kongesønners
Tilværelse paa denne Tid endnu været ubekjendt, dels have
de vel været i Modpartiets Vold, dels have vel Kong Inges
forhenværende Tilhængere nødig villet hylde nogen Søn af en af
de Konger, mod hvilke de selv tidligere havde kjæmpet. Vist
1 Erlings Hustru, Kristina, havde været hemmelig Vidne til de
Raadslag-ninger, som Haakon Herdebreids Mænd holdt e^ter Seiren udenfor Oslo,
og da Erling fik Kundskab om, lxvad der var bleven vedtaget under disse
Raadslagninger, var det, som det siges, at han skjønnede, at der for ham
og hans Venner ikke var nogen anden Raad end at holde Partiet sammen.
Men det er nu vistnok tvivlsomt, om de ved denne Lejlighed fattede
Beslutninger skulde være saadanne, som Erling siden foregav. Det laa i hans
Interesse at fremstille Modstanderne saa uforsonlige som muligt, for at han
kunde holde Partiet sammen og fremme sine egne ærgjerrige Planer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
