- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
97

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97

Former. Derhen var det altsaa kommet, at den lovlige
Thron-arvings Tilhængere kunde betragtes og behandles som blotte
Oprørere og Urostiftere, medens den Konge, som Aristokratiet
havde givet sig, i Strid med gjeldende Ret og Sedvane, fandt
ivrig Tilslutning hos den overvejende Flerhed af Folket.

Det kunde under disse Omstændigheder ikke falde Erling
vanskeligt at gjøre det fuldstændigt af med sine Modstandere.
Deres egentlige Fører, Sigurd af Reyr, blev overvunden og
fældet i Slaget paa Ree (1163). Partiets øvrige Høvdinger
tilligemed deres Navnekonge Sigurd Markusfostre toge siden Vejen
op til Throndhjem, hvor de, som det heder, fandt en god
Modtagelse, Sigurd endog blev tagen til Konge paa Ørething
og mange gode Mænds Sønner gik i Flok med ham.1 Saa
mange kan det dog ikke have været; thi Flokken blev ikke
sterkere, end at den ikke blot ikke kunde binde an med Erling
selv, der havde sin Hovedstyrke i Viken, men at nogle
Len-dermænd, som Erling havde efterladt til Landevern i Bergen,
kunde sprenge den rent fra hinanden og tage baade Sigurd og
hans Fosterfader Markus tilfange, hvilke derpaa begge bleve
aflivede.

Erling Skakke syntes saaledes

cit stää ved Maalet for sin
Ærgjerrighed. Hans tilsyneladende saa vovelige Foretagende
havde havt den fuldkomneste Fremgang. Ingen af de to
Medbejlere, som han havde havt at kjæmpe mod for at bane sin
Søn Vej til Thronen, havde, trods deres ustridig bedre Arveret,
formaaet at samle noget talrigt Parti om sig; begge vare blevne
overvundne og fældede efter en kortvarig Fejde, og den Flok,
som omgav dem, havde aldeles opløst sig. Partiaanden hos
Aristokratiet: — de nye Baand, der vare blevne knyttede mellem
Lendermandsætterne under deres fælles Stræben efter at indtage
en dominerende Stilling i Staten, deres esprit de corps, der var
bleven vakt eller styrket ved Kampene mod et Parti, som søgte
sin hovedsagelige Støtte hos lavereliggende Samfundslag, og,
paa den anden Side, den Indflydelse, som de fremdeles øvede
hos Bønderne, hver i sin Hjembygd: — alt dette havde
tilsyneladende vist sig at være en Grundvold, sterk nok til at bære
det nye Kongedøme, der var bleven oprettet i Strid med de
gjeldende Arveregler og, som det syntes, i et Øjebliks
Raad-vildhed, da den lovlige Konge var fældet og hans nærmeste Arv-

1 IIskr., Sag. Magn. Erl., Cap. 16.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free