Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
ing var i Hænderne paa en Flok, som man havde Grund til at
vente det værste af. Erling mente ikke længere at tiltrænge det
danske Rygstød, som han havde grebet efter, inden han endnu var
rigtig tryg paa Stemningen hjemme, og da han ved at opfylde
sine Forpligtelser ligeoverfor Kong Valdemar udsatte sig for at
gjøre sin Søns Kongedøme upopulært, satte han sig uden videre
udover dem, idet han lod Vikverjerne svare for sig, at de for
ingen Pris vilde blive Danekongens Mænd. Derimod lykkedes det
ham inden Landet selv at opnaa en ny Støtte for det af ham
grundlagte Verk, idet han udvirkede, at hans Søn højtidelig blev
salvet og kronet som Konge, og at det nye Kongedøme paa
denne Maade fik en kirkelig-religiøs Indvielse, der i Folkets
Øjne kunde bøde paa, at dets Tilblivelse var et Brud paa den
i Retsbevidstheden dybt indplantede Grundsætning om
Kongedømet som en Odel i Harald Haarfagres Æt.
I Sammenhæng med denne kirkelige Indvielse blev
dernæst afsluttet en Overenskomst, der knyttede Geistligheden til
Erling med de fasteste Baand og saaledes sikrede ham en
Forbundsfælle, hvis Betydning paa hin Tid ikke kunde ansees
for ringe. — Den norske Kirke havde siden Sigurd Jorsalfarers
Tid gaaet afgjort frem i Hensyn paa ydre Magtstilling:
Erke-biskopsstolen i Nidaros blev, som vi vide, oprettet i 1152; ved
samme Tid omtrent indstiftedes Domkapitler ved alle Rigets
Kathedralkirken og i Forbindelse hermed sees Kongerne Inge,
Sigurd og Eystein at have gjort visse Indrømmelser i Hensyn
paa Biskopsvalgene, maaske ogsaa i Hensyn paa
Patronatsret-ten over Landets Hovedkirker, om hvis Indhold og rette Mening
der siden opstod Strid, men som ialfald maa have været et
brugeligt Støttepunkt for videregaaende Krav.1 Kirken opnaaede
herved saavidt Enhed og Sammenhæng i sin Organisation,
at den kunde gribe selvstændigt ind i de politiske Brydninger
og give sin hierarkiske Stræben Konsekvents og Eftertryk. Og
i den anden i Ordenen af de nidarosiske Erkebiskopper, Eystein
Erlendssøn, fandt den en Formand, som hverken savnede Vilje
eller Evne til at udrette noget Stort i denne Retning. Eystein,
der blev Erkebiskop i 1157 eller 1158, hørte til en af de mest
ansete thrønderske Høvdingætter og skildres som en overmaade
veltalende, myndig og virksom Mand. Han havde, inden han
tiltraadte sin Biskopsstol, sandsynligvis i længere Tid opholdt sig
1 Keyser, Kirkehist., I. S. 222, 225. Munch, N. F. H., II. S. 876—78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
