Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
og de maatte gaa til Forlig med ham, men derimod stod han
altid paa en særdeles god Fod med Inge, hvem han kaldte sin
Søn.1 Nu er det vel rimeligt, at hines private Liv gav mere
Grund til Forargelse end dennes; men dette har neppe alene
været Grunden til, at den pavelige Legat saa aabenbart
foretrak ham; han har vistnok rettet sig efter Stemningen inden
den norske Geistlighed, der kunde haabe at faa et lettere Spil
med den svage Inge end med hans mere selvraadige Brødre.2
Erkebiskop Eystein selv havde tidligere været Inges Kapellan
og var af ham bleven ophøjet paa Nidaros’s Erkesæde. Det
kan saaledes ikke være tvivlsomt, at han, ligesom vistnok den
overvejende Flerhed af hans Standsbrødre, forsaavidt de
overhovedet havde nogen offentlig Interesse, har hørt til dennes
Parti, og da det var dette samme Parti, der siden opstillede
Magnus Erlingsson som Konge, har det vistnok sin fuldkomne
Rigtighed med de Ord, som Sagaen lægger Erling Skakke i
Munden under Forhandlingerne om den paatænkte Kroning, at
det nemlig var skeet med Erkebiskoppens og de øvrige
Biskoppers Raad og Vidende, at Magnus var bleven tagen til Konge
over Norges Rige.3 Iøvrigt laa det jo, som sagt, i Kirkens egen
velforstaaede Interesse at støtte et Kongedøme, der var tilblevet
under saadanne Omstændigheder.
Alligevel viste Eystein sig ingenlunde strax villig til at
imødekomme Erling Skakkes Ønske om at faa sin Søn salvet
og kronet; han opstillede sine Betingelser, og man ser, at han
har prøvet paa at udnytte til det yderste denne Lejlighed til at
forøge Kirkens Magt og Friheder. Underhandlingerne mellem
Eystein og Erling om denne Sag have vistnok været drevne
igjennem en længere Tid, hvilket ogsaa antydes i Kilderne.4 Maaske
har Erling allerede i 1162, da han efter Slaget ved Sekken
drog ind til Throndhjem og lod sin Søn hylde paa Ørething,
forebragt sit Ønske for Erkebiskoppen, og maaske er det ved
1 Morkinsk., S. 232.
2 Keyser, Kirkehist., I. S. 220—221.
3 „|)ä er Magnus var til konungs tekinn yfir Noregs riki, var pat gert med
yöarri vitand ok råöi ok sva annarra byskupa hér i landi". Hskr., S.
Magn. Erl, Cap. 21. — Munch, N. F. H, II. S. 921 lægger — vistnok
med Urette — Vegt derpaa, at et andet Sted (Fagrskinna, S 180) Erlings
Ord gjengives saaledes: „Det var ikke saa meget imod Eders Vilje, at
Magnus blev taget til Konge". Noget skulde det altsaa have været.
4 Fagrskinna, S. 119—80. — Keyser, KirkehistI. S. 231—38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
