Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
denne Lejlighed eller snarere kort efter, at det Dokument er
bleven affattet, hvorved Magnus Erlingsson tager sin Krone til
Lehn af St. Olaf, og om hvis Egthed der har været rejst saa
sterke Tvivl.1 Forudsat at det er egte, — og det forekommer
1 Munch, (ler paa flere Steder udtaler sig om dette Aktstykke, er bleven
staaende ved Tvivlen, men synes dog mest tilbøjelig til at antage, at det
er et Fabrikat fra en senerç Tid (N. F. H„ II. s. 936., III. S. 186—87, 441,
889, IV. I. S. 530). Keyser derimod søger (overensst. med Arne Magnussøn)
at godtgjøre, at det er egte, og vil have det opfattet ikke som et Udkast,
men som en af Magnus Erlingsson virkelig vedtagen og udstedt Erklæring
(Kirkehist., I. S. 242 — 45). Brevets, som det synes, urigtige og urimelige
Datering — 23 Marts 1276, medens det forkynder sig at være udstedt paa
Paaskedag, — vil han have rettet til 24 Marts 1174, der netop var en
Paaskedag, og han forklarer da dets Tilblivelse saaledes: Paa denne Tid
havde Birkebejnernes Flok rejst sig under Eystein Meyla, og da Magnus
saa sit Kongedøme truet af en ny Fare, har han fundet det rigtigt at
knytte sin Alliance med Kirken endnu fastere ved at gjøre den endnu
større Indrømmelser. Herimod har Paluclan-Müller, i Dansk Hist. Tidsskr.,
3. Række, 1. Bind, S. 269—89, fremsat endel, som det synes, velgrundede
Indvendinger. For det første gjaldt Birkebejnernes Flok i de første Par
Aar for saa lidet farlig, at Erling Skakke ikke fandt det nødvendigt at
tage nogen alvorlig Forholdsregel mod dem, og det var først dens Tog
til Throndhjem i 1176, der gav den Betydning. Dernæst viser det sig af
Sagaernes Tidsregning, at det var først om Sommeren 1174, altsaa senere,
end Magnus Erlingssøn skulde have udstedt hin Erklæring, at
Birkebejnernes Flok optraadte. Saaledes kan den Forklaring, som Keyser giver af
Magnus’s Villighed til at gjøre Kirken nye Indrømmelser, ikke fastholdes.
— Pal.-Müller optager dernæst en af Munch først fremsat Gisning, at
nemlig Dateringen den 23 Marts 1276 er rigtig og ikke skal rettes, men
at den ikke tilhører Originaldokumentet, men en Afskrift af samme, der er
bleven taget efter Erkebiskop Jons Foranstaltning under hans Strid med
Kong Magnus Lagabøter, og at en senere Afskriver (Aktstykket kjendes
nu kun i en slet Afskrift fra det 17de Aarh.) ved Misforstaaelse har
henført Vidissens Datum til selve Originaldokumentet. I Hensyn paa Tiden,
til hvilken vi ville sætte dette, ere vi da fuldkommen frie, og idet nu
Pal.-Müller gjør opmerksom paa, at man intetsteds finder nogen
Hentydning til det, før Erkebiskop Jon drager det frem, og at selve dets Form
vilde være paafaldende, saafremt det skulde antages at være en virkelig
Statsakt, kommer han til det Resultat, at det er et af Erkebiskop Eystein
forfattet Udkast, der aldrig er bleven vedtaget og derfor har henligget
upaaagtet. — Mod Formodningen om, at Erkebiskop Jon eller nogen anden
Geistlig ligefrem skulde have fabrikeret det, indvender Pal.-Müller, at det
isaafald neppe havde faaet den underlige Form af en Erklæring fra Magnus
Erlingssøn til Erkebiskoppen, ligesom der neppe heller da var bleven
henvist til et senere Aktstykke, der skulde give den endelige Bekræftelse paa
de gjorte Indrømmelser, — foruden flere andre Grunde, der tilsammen synes
at have adskillig Vegt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
