Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
dingstevne afholdt i Bergen, hvorved baade Erling Skakke og hans
Søn og Erkebiskoppen og de øvrige Biskopper vare tilstede,
foruden en Mængde Lendermænd og andre verdslige Høvdinger.
Her blev da Magnus Erlingsson salvet og kronet som Konge,
og her bleve de «nymæle» vedtagne, der udgjøre Hovedindholdet
af hint Kapitel, og som give følgende Regler i Hensyn paa
Thronens Besættelse ved Arv eller Valg: «Den skal være Norges
Konge, der er Norges Konges eldste egtefødte Søn, medmindre
Ondskab eller Uforstand gjør ham uskikket til Kongedømet, i
hvilket Fald den af hans samfædre Brødre skal træde i hans
Sted, hvem Erkebiskoppen, Lydbiskopperne og tolv af dem
op-nævnte Mænd af hvert Biskopsdøme dertil finde skikket. Er
ingen egtefødt Søn forhaanden, da skal den være Konge, der er
nærmest i Arv efter de opnævnte Mænds Dom, hvis han synes
dem skikket; hvis ikke, da skal den være Konge, hvem hine
Mænd finde bedst skikket til at vogte Guds Ret og Landets
Love. Ere Meningerne forskjellige, da skal de raade, der
udgjør Flerheden, forudsat at Erkebiskoppen og Biskopperne ere
enige med dem. Efter Kongens Død skal alle Biskopper,
Abbeder, Hirdstyrere og hele Hirden selvnævnt og tolv af de viseste
Mænd af hvert Biskopsdøme, hvem Biskoppen opnævner, søge
nord til Throndhjem til den hellige Olaf for at raadslaa med
Erkebiskoppen, og da skal den afdøde Konges Krone
medbringes og ofres for hans Sjæl til Gud og St. Oiafs Ære. Men,
hvis nogen paa anden Maade lader sig tage til Konge, da skal
han have Gods og Fred forbrudt, ligesom og enhver, der
understøtter ham heri, og være i Guds og alle Helgeners, Pavens,
Erkebiskoppens og alle Lydbiskoppers Ban». — Ved samme
Lejlighed synes fremdeles visse Herligheder eller Privilegier at
være tilstaaede Erkestolen, ligesom Magnus, inden han blev
kronet, maatte aflægge en Ed, i hvilken han i almindelige
Udtryk stadfæstede de Kirken forud indrømmede Friheder.
Derimod har den i det før omtalte Aktstykke opstillede Fordring
om, at Kongen skulde erkjende sig som Vikarius eller Vassal
af den hellige Olaf, som hvis Repræsentant igjen Erkebiskoppen
optraadte, været skudt tilside, og heller ikke kan Fordringen
om, at Kongedømet skulde afstaa fra enhver Ret til Indblanding
i Biskopsvalgene, være bleven imødekommet paa nogen bindende
eller engang for alle afgjørende Maade, uagtet Biskopsvalgenes
Frihed paastodes at være en af de Kirken allerede forud gjorte
Indrømmelser, hvilke Magnus ved sin Kroningsed lovede at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
