Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
overholde. Man ser nemlig, at Erkebiskop Eystein selv flere
Aar efter ikke vilde indlade sig paa at indvie en islandsk Biskop,
førend Kong Magnus og Erling Skakke havde givet sit
Samtykke, og har han agtet dette Samtykke for nødvendigt, hvor
det gjaldt en islandsk Biskop, kan det ikke have været mindre
nødvendigt ved Besættelsen af de norske Biskopsstole.1
Maaske var saaledes den Pris, som det lykkedes
Erkebiskop-pen at opnaa for sine Tjenester ligeoverfor det nye Kongedøme,
ikke fuldt saa stor som den, han fra først af havde lagt an
paa at vinde. Alligevel havde han dog ved sin Overenskomst
med Erling Skakke opnaaet store Fordele og, lagt en, som det
syntes, bred og sikker Grundvold for Kirkens fremtidige Magt.
Istedetfor det gamle Kongedøme, hvis Ret, indenfor de engang
optrukne Grændser, var en fuldkommen ubetinget, og som, i
Kraft af denne Ret, ogsaa havde den øverste Ledelse af de
kirkelige Anliggender i sin Haand, var et nyt bleven opstillet,
der var knyttet til de geistlige og verdslige Stormænd paa en
saadan Maade, at dets Myndighed umulig syntes at kunne faa
en ligesaa stejl og utilgjængelig Karakter. Vel skulde ogsaa
dette Kongedøme være arveligt; men for det første vare alle
uegte Sønner udelukkede, og dernæst skulde heller ikke de
egte-fødtes Arveret være en ubetinget. Den eldste egtefødte Søn
havde Fortrinet; men i Tilfælde af at han af en eller anden
Grund ikke ansaaes skikket til at blive Konge, kunde man
tage en af de andre, og i Tilfælde af at ingen egtefødte
Sønner vare til eller ingen af dem blev fundet verdig, kunde man
blandt de nærmeste mandlige Frænder tage den til Konge,
hvem man troede sig bedst tjent med, eller «hvem man fandt
bedst skikket til at vogte Guds Ret og Landets Love». Og paa
de saaledes i Udsigt stillede hyppige Kongevalg og Prøvelsen
af Kongsemnernes Verdighed til at overtage den Arv, der
tilfaldt dem, var der indrømmet Kirkens Forstandere en
afgjørende Indflydelse. Erkebiskoppen og Lydbiskopperne i Forening
med 12 af dem opnævnte Mænd for hvert Biskopsdøme skulde
danne det Udvalg, der havde at prøve, hvorvidt en Konges
efterladte egtefødte Sønner vare skikkede til at træde i hans
Sted, eller udpege den af hans nærmeste Frænder, der skulde
blive Konge efter ham, og i Tilfælde af Meningsforskjel var
det Biskoppernes Stemme, der skulde gjøre Udslaget. Herved
’Munch, N. F. H., III. S. 245—46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
