Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
kunde fra nu af betragtes og behandles som en blot og bar
Oprører. Dette var en Fordel, for hvilken Erling Skakke maatte
være villig til at give en høj Pris; — ligeoverfor Folkets
Ved-hængen ved den gamle Arvefølgeorden og den Adgang, som
ved denne banedes for alskens Eventyrere til at stifte Parti og
bringe Ufred over Landet, laa der i den religiøse Sanktion, som
var bleven hans Søns Kongedøme til Del, en Modvegt, hvilken
han ikke blot kunde finde nyttig, men endog ligefrem
nødvendig.
Derimod kunde maaske de øvrige verdslige Høvdingers
Forhold ved denne Lejlighed give mere Grund til Forundring end
Erlings eget. Det var disse Høvdinger, der havde hævet hans
Søn paa Thronen, og uden hvis Samtykke og ivrige
Understøttelse ban intet vilde have formaaet. Alligevel synes de ikke at
have betinget sig nogen særskilt Forret ved den paa
Rigsmødet i Bergen vedtagne Overenskomst om Kongevalget og
Thronfølgeordenen, men at have overladt hele Fordelen til
Kirkefyrsterne og til Erling personlig. Vel blev det bestemt,
at naar en Konge døde, skulde alle Lendermændene (der
indbefattedes under Benævnelsen Hirdstyrere) og hele Hirden, hvis
Medlemmer fordetmeste toges af Lendermandsætterne, selvnævnt
møde i Throndhjem for at raadslaa med Erkebiskoppen; men
i det Udvalg, der havde at vælge Kongen eller prøve
Kongs-emnets moralske Verdighed, synes der kun at have været
indrømmet Biskopperne og de af dem opnævnte Mænd Sæde og
Stemme, og i dette Udvalg skulde ydermere Biskopperne være
de ubetinget raadende, saasom deres Stemme gjorde Udslaget i
Tilfælde af Meningsforskjel. Geistligheden havde altsaa vundet,
og Erling Skakke personlig havde vundet, idet hans Søns
Kongedøme blev befæstet og legitimeret; men det øvrige Aristokrati
synes at have gaaet tomhændet fra den hele Transaktion. Man
kunde endog mene, at det havde tabt derved, at Kongedømets
Enhed nu var bleven slaaet fast, medens det jo under de
foregaaende borgerlige Uroligheder noksom havde vist sig, at
Spændingen mellem flere samstyrende Konger aabnede en vid
Tumleplads for dets Ærgjerrighed og bidrog til at forøge dets
Indflydelse. Og heraf kunde man da atter slutte, at aristokratiske
Partiformaal eller Partitendentser ingen Del havde i den
Omvæltning, der satte Magnus Erlingsson paa Thronen og
grundlagde en ny Statsret, — at denne Omvæltning ene og alene var
et Verk af Kirkefyrsternes hierarkiske Stræben og Erling Skakkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
