Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
rent personlige Ærgjerrighed. Lendermændene lod sig drive
med, uden selvstændig Plan eller Tanke; det faldt dem ikke ind
at gjøre noget for at udvide eller sikre sin Magt nu, da en
saa god Lejlighed var bleven dem buden hertil; de fandt sig
endog i at gjøre Opofrelser, fordi de kun havde Landets Vel
for Øje og ønskede at faa stoppet den Kilde til indre Ufred,
som den hidtil gjeldende Thronfølgeorden havde vist sig at være,
eller fordi deres Holdning udelukkende var bestemt af
personlige og tilfældige Forhold, — af Erling Skakkes Indflydelse over
sine Standsfæller, af deres Frygt for Modparten og Følelse af
at være bunden ved det engang foretagne ulovlige Skridt paa en
saadan Maade, at de ikke mere kunde træde tilbage.1 Men ved
et saadant Raisonnement miskjender man dog den hele
Sammenhæng, hvoraf Overenskomsten i 1164 kun danner et
enkeltstaa-ende Led. Hvad der gik forud for denne Overenskomst vidner
tilstrækkelig klart om, at Lendermandsætterne hverken savnede
politisk Ærgjerrighed eller esprit de corps; — det synes just
ikke at have været Iver for at opretholde den lovlige Orden og
Landets indre Fred, der besjælede dem under deres tidligere
Deltagelse i Thronfejderne, men vel Hensyn til egen Fordel og til
særskilte politiske Interesser, som ingenlunde faldt sammen med det
øvrige Folks. Det højeste, man altsaa har Ret til at slutte af deres
tilsyneladende Uegennyttighed eller Mangel paa Tiltag ved denne
Lejlighed, er, at deres Partiaand ikke var tilstrækkelig udviklet
til at opstille for dem et klart og bestemt Formaal, — at det
var mere instinktmæssig end bevidst, at de stræbte efter at
indtage en ny Magtstilling som Repræsentanter for den nationale
Ståt, og at de havde ondt ved at finde sig tilrette i denne
Stilling, SRä at de hverken forstod at vælge den rette Tid eller
de rette Midler til at befæste sig i den. Deres Uegennyttighed
var da i Grunden ogsaa kun en tilsyneladende. Det nye
Kongedøme var deres eget Verk, og nvad det gjaldt om for dem som
for Erling Skakke, var først og fremst at befæste dette
Kongedøme i Opinionen ved at skaffe det en kirkelig Indvielse;
derfor maatte Geistligheden vindes, og derfor maatte den forud for
Kroningen gaaende Overenskomst blive affattet saaledes, at den
i Formen tilbød denne de største Fordele. Lendermandsætterne
vare fordetmeste indbyrdes besvogrede og forbundne; den enes
Ophøjelse kunde derfor i og for sig gjelde som en Fordel ogsaa
1 Jvfr. E. Hertzberg, Om det norske Aristokrati indtil Kong Sverre. S. 137 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
