Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Lendermændene sin Tilværelse, og Følelsen af, at den nye
statsretlige Ordning var til Aristokratiets Fordel ikke mindre end
til Geistlighedens, at have gjort sig sterkest gjeldende. Og
maaske var dette Tilfælde med de fleste. Vist synes det
ialtfald at være, at Magnus Erlingssøns Kongedøme befæstede sig
mere og mere ogsaa blandt Thrønderne, saa at de ikke blot
rolig fandt sig i at staa under det, men endog, idetmindste
folen stor Del, viste sig tilbøjelige til at forsvare det ligeoverfor
den nye Oprørsflok, der nogle Aar efter Hættesveinerues
Undergang rejste sig mod det, og som havde sit første Udspring fra
en anden Kant af Landet.
Denne Flok var de saakaldte Birhebejner. Den synes først
at have optraadt om Sommeren 1174, og som sin Konge
opstillede den en ung Mand, Eystein, med Tilnavnet Meyla, der
sagdes at være en Søn af Eystein Haraldssøn. At dette virkelig
ogsaa forholdt sig saa, kan neppe være tvivlsomt, da der ikke
sees at være gjort nogen Indvending mod Eysteins foregivne
kongelige Byrd.1 Han repræsenterede altsaa det legitime
Kongedøme, de gamle Regler for Thronsukcessionen, den hellige
Olafs Lov, som man siden plejede at udtrykke sig. Alligevel
lykkedes det endnu mindre ham end Haakon Herdebreid at
samle noget ret talrigt Parti om sig. Flokken havde i den første
Tid sit Tilhold i Grændseegnene mod Sverige og var for det meste
sammensat af Markemænd og Elvegrimer. Ogsaa enkelte ansete
Mænd fra andre Kanter af Landet synes at have sluttet sig til
den, nemlig saadanne, der havde lagt sig ud med den
haardt-raadende og uskaansomme Erling, eller som havde Venners
og Frænders Drab at hævne. Men Størsteparten var dog
Folk af samme Art som dem, der havde omgivet Haakon
Herdebreid, og som havde sit Tilhold i hine Grændsebygder: Folk
af liden Æt og liden Anseelse, der vare blevne fredløse
formedelst Ugjerninger og udmerkede sig ved sine lovløse Seder.
Bønderne viste ogsaa det største Fiendskab mod Flokken og
samlede sig overalt væbnede mod den, naar den vovede sig
ned til de tættere befolkede Bygder, saa at Erling Skakke synes
at have overladt til dem at gjøre det af med den, uden at bryde sig
videre om det Hele. Først et Par Aar efter, at Flokken havde
dannet sig, lykkedes et større Foretagende for den. I Sommeren 1176
fik den fat i nogle lette Skuder og stevnede med dem nord til
1 Munch, N. F. H., III. S. 43—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
