Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Throndhjem, hvor den kom ganske uventet, Sclcl ett Kong
Magnus’s Befalingsmænd ikke tik Tid til at ruste sig, men bleve
fældede eller maatte fly. Eystein Meyla fik dernæst Kongenavn
paa Ørething, og der strømmede nu mange Folk til ham fra
Thrøndelagen, heder det, saa at han med en Skare af totusind
Mand kunde vende tilbage til Oplandene og Viken. Men her
tog hans Fremgang en ligesaa bråt Ende, som den var bråt
begyndt, idet han blev slagen og selv fældet paa Ree ved
Tunsberg, hvorefter Birkebejnernes Flok fuldkommen adsplittedes
og Størsteparten flygtede over Grændsen til Gautland.
Den nye Tingenes Orden syntes herved at være sikret
mod enhver Fare. Magnus Erlingsson havde selv kunnet tilegne
sig Æren for den sidste Sejr, da hans Fader, som ellers altid
havde plejet at være den raadende, ved denne Lejlighed ikke
var tilstede. Han besad flere baade Sjæls og Legems Fortrin,
der maatte gjøre ham til Konge efter Folkets Sind, og hertil
kom nu hans nyvundne Berømmelse som Kriger og Hærfører.
Om der end heftede den Mangel ved hans Byrd, at han ikke
var Kongesøn, saa maatte det dog bøde herpaa, at han var
Dattersøn af Sigurd Jorsalfarer, den sidste Ætling af den gamle
Kongestamme, om hvis Herkomst der ingen Tvivl kunde være,
og den sidste af de mægtige Kongeskikkelser, hvis Bedrifter
havde spredt Glands om Thronen, og som havde efterladt sig
et paa engang beundret og elsket Minde. Hans Fader var
grum og haardtraadende og stødte derved mange fra sig; men
han var tillige en stor Krigsmand og Hersker, overmaade klog
og forfaren i alt, hvad der vedkom Landets Styrelse. Og med
ham og hans Søn var Størsteparten af Landets højbyrdige
Ætter forbundne, — ved Frændskab, fælles Interesser eller fælles
Parti-Traditioner; ham havde Geistligheden sluttet sig til, endnu
fastere, endnu mere enstemmigt. Og denne Alliance mellem
Kongedøme, Aristokrati og Hierarki syntes at staa i den bedste
Sammenhæng med den almeneuropæiske Tidsaands Krav; den
syntes at bane Vej for en Udvikling, hvorved de snevre Grændser,
der hidtil havde været optrukne om Staten som en
Privatdomæne for den kongelige Familje, skulde sprænges og en
virkelig organisk Sammenhæng tilvejebringes mellem de hidtil saa
løst forbundne Stammer eller Landskaber. En saadan
Udvikling maatte medføre, at der skete dybe Skaar i den hidtil
bestaaende Bondefrihed, og at den store Masse af Folket kom
under et sterkere Tryk fraoven, end det hidtil havde staaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
