Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
ny Uro i Sindene. Harald havde sin Moder med sig til Landet,
der sandede hans Udsagn, og om Rigtigheden af dette Udsagn
synes der aldrig at have været ytret Tvivl endog af dem, i hvis
Interesse det laa at gjøre hans kongelige Byrd mistænkt. Med
Sverre forholdt det sig, som vi vide, helt anderledes; udenfor
den faatallige Flok af fredløse, fortvivlede Eventyrere, der havde
opstillet ham som sin Høvding, fordi de intet andet Valg havde,
vilde i lang Tid ingen tro paa, at han var, hvad han udgav
sig for at være; man kaldte ham Sverre Prest, og Bymænd og
Bønder ytrede ved mere end en Lejlighed, at de heller vilde
dø med Magnus end underkaste sig den Djævels Prest, der
efter deres Mening ingen Æt havde til at raade over Landet.
Ifølge hvad han selv fortalte, skulde hans Moder have
aabenbaret for ham, da han allerede havde naaet en voxen Alder, at
han ikke var, hvad han hidtil havde troet at være, en Søn af
Unas, men en Søn af Kong Sigurd Mund; men han fremførte
intetsomhelst Vidne for Sandferdigheden af denne Beretning;
hans Moder kom aldrig til Norge, saa at man i Hensyn paa
hans foregivne Byrd vedblev at være udelukkende henvist til,
hvad han selv fortalte. Maaske er det alligevel det
sandsynligste, at han virkelig var en Søn af Kong Sigurd Mund, eller
ialfald at han troede at være det. Hans Udholdenhed i at
forfølge sit Maal trods al Modstand, den urokkelige Sindsligevegt,
han viste under de mest fortvivlede Omstændigheder, den
tilsyneladende Tillitsfuldhed, hvormed han jævnlig under store
Farer henskjød sin Sag under Forsynet og beraabte sig paa sin
gode Ret, maatte, — forudsat at han vidste med sig selv, at
han var en ret og slet Bedrager, — siges at frembyde et
psykologisk Problem, som maaske er værre at komme udover, end
alle Samtidens Tvivl og alle Uklarheder, under den modsatte
Forudsætning. Billedet af Sverres Karakter, saadant som hans
egne Venner og Tilhængere have fremstillet det, har mørke
Skygger; det kan neppe være tvivlsomt, at han nedlod sig til Kneb
og Falsknerier, og at han i en snever Vending hjalp sig ved
Handlinger, som ogsaa hin Tids Moral strengt fordømte; men
det er paa den anden Side sikkert nok, at han ofte lagde en
Mildhed og Humanitet for Dagen ligeoverfor sine Fiender, der
maa kaldes exempelløs i de Dage og under slige Forhold. Han
var i det Hele «mjök blandinn». I Overensstemmelse hermed
tro vi, at man hverken rammer det rette ved at forestille sig
ham som en fræk Løgner eller ved at tage ham paa Ordet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
