Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
dere Voldsmænd og Undertrykkere, naar han fortæller,
hvorledes den hellige Olaf eller Propheten Samuel viser sig for ham
i Drømme og lover ham sin Hjælp: da kan dette neppe gjelde
som paalitlige Vidnesbyrd om, hvorledes han selv opfattede
sin Stilling, men alene om, hvorledes han ønskede den opfattet
af andre; det har snarest været en Rolle, han gav, eller der
har ialfald stukket en god Del Forstillelse, en god Del
Komediespil under. Den ironiske, spottende Tone, hvori han saa gjerne
slog ind, og som næsten kan siges at gaa gjennem den hele
Saga om ham, der er bleven præget af hans Aands sterke
Ejendommelighed, stikker altfor meget af mod hine Udtryk, til at
man kau betragte dem som fuldt oprigtige, og tyder paa, at
han har været sig ret vel bevidst, at han ikke var og ikke havde
noget Krav paa at gjelde som Velgjører for sit Folk. Hvad
der fra først af drev ham ind paa hans Bane, var vistnok en
rent personlig Ærgjerrighed, ikke den ubetingede, enthusiastiske
Overbevisning om at have en god Sag, en højere og bedre
Ret at kjæmpe for, som lian gav sig Udseende af at være
gjennemtrængt af, og som han paa denne Maade søgte at bibringe sine
raa, uoplyste Tilhængere. Et andet Spørsmaal er det, om han har
vidst med sig selv, at han overhovedet aldeles ingen Ret havde, —
med andre Ord, om han ligefrem var en Bedrager, en Eventyrer,
der tilløj sig kongelig Byrd. Dette Spørsmaal har, som
man ved, været forskjellig besvaret ogsaa af den nyere Tids
Historiegranskere, og nogen sikker Afgjørelse er det selvfølgelig
ikke muligt at komme til. Saameget staar nu fast, at Tvivlene
i Hensyn paa Sverres kongelige Byrd ere langt vanskeligere at
bortrydde end Tvivlene i Hensyn paa Harald Gilles. Man kan
neppe forestille sig, at en saa dristig Tanke som den at udgive
sig falskelig for Kongesøn skulde opstaa hos et ubetydeligt
Menneske som Harald, uden Evne eller Sands for at herske; men
for en Natur som Sverres, der allerede fra sin tidligste
Barndom viste sig urolig og stridbar, opfyldt af en umættelig
Ærgjerrighed,1 dertil udrustet med den overordentligste Begavelse,
kunde denne Tanke ikke ligge saa fjernt, allermindst i en Tid,
da Landet gjennem en lang Aarrække havde været sønderslidt
af blodige Partikampe og den ene Thronprætendent efter den
anden havde rejst sig og samlet en Flok om sig og fremkaldt
1 Man huske den Drøm, han havde, medens han endnu gjaldt for at være
Unas Kambares Søn, Sv. S. Cap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
