Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
den gamle Regel, at en, der ikke var Kongesøn, sad paa Norges
Throne, og at denne Regel, om ikke af andre Grunde, saa bare
fordi den var gammel, havde Magt over Folkets Sind. Som en
halvvejs lærd Mand, der var bleven sat til Bogen af sin
Fosterfader, den færøske Biskop, har han maaske, endnu inden han
begyndte sin offentlige Løbebane, havt Kundskab om, at der
hos Europas ledende Folk var bleven opstillet ligeoverfor
Pavernes hierarkiske Overgreb en Lære om Kongedømets
guddomelige Oprindelse og guddomelige, af enhver kirkelig
Myndighed uafhængige Ret, — en Lære, der netop nu havde begyndt
at gjøre sig gjeldende med Styrke, og som, om den end i sit
Væsen var helt forskjellig fra den gamle norske Opfatning af
Kongedømet som en Odel eller Ættebesiddelse, dog kunde
bruges til at støtte og udsmykke denne.
Han havde altsaa, idet han foretog sig at optræde som
Repræsentant for det legitime Kongedøme ligeoverfor Magnus
Erlingssøn, uden at have noget Bevis for sin kongelige Byrd,
adskilligt mere at bygge paa end den blotte Slumpelykke.
Alligevel syntes Udsigterne ham i Begyndelsen saa mørke, at
lian, — efter hvad han selv siden har ladet fortælle, — opgav
det Hele, saa Birkebejnerne ligefrem maatte tvinge ham til at
blive deres Høvding. Og det lykkedes ham først at naa sit
Maal efterat have redet sig ud af saamange Farer og
tilsyneladende rent haabløse Vanskeligheder, efterat have kjæmpet
mod en saa overveldende Modstand, at hans Biograph kan sige,1
at ingen vilde have troet, at det var gaaet saadan til, saafremt
det ikke havde været samtidige Begivenheder, om hvilke alle
og enhver vidste Besked, og at der baade indenlands og
udenlands dannede sig den Mening, at der stod overnaturlige Kræfter
til hans Raadighed, at han hjalp sig med Fandens Kunster, eller
endog at han var den skindbarlige Djævel i egen Person. —
Vi skulle ikke her fortælle Sverres Historie. Vi ville blot minde
om, hvorledes det lykkedes ham af det raadløse Pak, der fra
først af havde samlet sig om ham, at skabe en Krigerskare, der
i Disciplin, Udholdenhed og blind Hengivenhed for sin Fører
intet Sidestykke fandt, — hvorledes han og hans Birkebejnere
længe bleve betragtede og behandlede som en blot Stimandsflok,
mod hvilken Folket overalt rejste sig, endog i det
Throndhjem-ske, hvor dog, som det baade før og siden viste sig, Sympathi-
1 Sv. S., Prologen, jvfr. Cap, 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
