Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
erne for den af ham repræsenterede Sag havde ikke liden Styrke,
— hvorledes der først, da han havde overvundet og fældet
sin farligste Modstander, Erling Skakke, indtraadte forsaavidt
et Omslag, som han fra nu af paa en Maade blev anerkjendt
som krigførende Magt, — hvorledes han dog fremdeles havde
Størstedelen af Folket og særlig saagodtsom alle Stormænd,
baade geistlige og verdslige, mod sig og Gang efter Gang fik
at kjæmpe mod en i Tallet fuldkommen overmægtig Fiende, der
heller ikke savnede enten Mod eller Iver eller god Udrustning,
men alligevel stadig laa under, og hvorledes han tilsidst fældte
Kong Magnus Erlingsson selv og vandt en afgjørende Sejr under
Omstændigheder, da det syntes at være rent ude med ham, og
da han og hans Hær var stængt inde «som Sauer i en Kvi»
af en flerdobbelt Overmagt af hævntørstende, vel udrustede
Fiender.
Man vil i denne Kamp kunne se nye Vidnesbyrd om, at
Magnus Erlingssøns Kongedøme var noget mere end et Verk
af tilfældige Omstændigheder eller af rent personlige
Kombinationer. Et saadant Verk plejer ikke at taale mange Slag; men
dette holdt sig gjennem en Række af Aar trods den mest
afgjorte og vedholdende Modgang. Magnus led Nederlag paa
Nederlag og maatte Gang efter Gang tage sin Tilflugt til
Danmark ; men han vendte tilbage lige sterk eller sterkere end før.
»Saa uheldig han var, faldt det ham altid let at samle Folk
paa-nyt om sig. I Sverres Saga1 heder det, at dette kom deraf,
at Landsfolket gjerne vilde tjene en Ætling af Sigurd
Jorsal-farer, medens alle nærede Uvilje mod Harald Gilles Afkom.
Men hvorvel det vistnok kom Magnus til Gode, at han
stammede fra Sigurd Jorsalfarer, ser man dog let, at denne
Forklaring ikke kan tilfredsstille, og at den endog er ligefrem falsk,
forsaavidt som den fremstiller Harald Gilles Æt som Gjenstand
for en almindelig Uvilje. Det samme Parti, der hævede Magnus
Erlingsson paa Thronen, havde forud været samlet om Harald
Gilles Søn Inge, og denne var saa populær som faa norske
Konger enten før eller siden, og det netop fortrinsvis i de Dele
af Landet, hvor ogsaa Magnus havde sine fleste og ivrigste Til.
hængere. Det kan altsaa ikke have været, fordi Sverre udledede
sin Æt fra Harald Gille, at han fandt en saa sejg Modstand, og
at Folket aldrig blev kjed af at støtte hans Medbejler. Værre
1 Capp. å og 90.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
