- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
143

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143

som havde fulgt ham vel, da han kjæmpede for Riget.1 Disse
nybagte Høvdinger indtog en helt forskjellig Stilling fra demr
der hørte til de gamle Ætter og havde staaet paa Magnus
Er-lingssøns Side. De havde ingen nedarvet Hengivenhed eller
Anseelse hos Almuen at støtte sig til; de vare ikke knyttede
til nogen bestemt Del af Landet, hvis Bønder i dem saa sine
naturlige Førere og Forsvarere; de skyldte Kongen, hvad de
vare, og kunde, om de end havde modtaget Lendermandsnavnet
og gjennem Giftermaal vare komne i Besiddelse af de store
Ættegaarde, til hvilke det fordums Stammehøvdingskab havde
været knyttet, ikke anse det for under sin Verdighed eller
stridende mod sin Interesse at modtage Sysler af Kongen, hvor
han maatte tinde for godt at sende dem hen, og at optræde i
Egenskab af hans Repræsentanter uden at gjøre Krav paa
nogensomhelst Uafhængighed, medens de dog vare altfor
prøvede Krigere og altfor højtstillede til at kunne oversees. Dette
maatte igjen bidrage til at udjævne Afstanden mellem
Lender-mænd og Sysselmænd, mellem Repræsentanterne for
Kongedømet og Repræsentanterne for den lokale Høvdingmagt, og
til at nedsætte disse sidstes Betydning. Og saaledes har Sverre
baade direkte og indirekte arbejdet paa at undergrave det
gamle Ættearistokrati og ved sin hele Holdning vist, at han
var fuldkommen paa det Rene med, at han ligeoverfor
Stor-mandspartiets Fiendskab ikke kunde gjøre noget bedre end at
fortsætte i den engang indslagne Vej og støtte sit Kongedøme
til en helt anden Basis end den, hvortil hans Modstander havde
støttet sig.

Ogsaa i sit Forhold til Geistligheden viste han den samme
Konsekvents. Hans Optræden som Repræsentant for den gamle
Thronarvefølge havde været en Krigserklæring mod
Kirkefyrsterne i endnu højere Grad, end den var det mod
Lendermands-aristokratiet. Hans Sejr slog en Streg over den i 1164
istandbragte nye Ordning af Thronfølgen, der sikrede Geistligheden
saa store Fordele og aabnede Udsigt for den til at vinde endnu
meget større. Han vidste, at den maatte være ham gram, fordi
han saa ubelejlig havde grebet ind i en Udvikling, der lovede
saa meget. Men istedetfor at tilkjøbe sig Fred fra dens Side ved
Akkorder og Indrømmelser gik han angrebsvis tilverks mod

1 Sv. S., Cap. 32, 85, 92. Jvfr. G. Storm, om Indskuddene i Fagrskinna (Aftr.
af Christiania Vid.-Selsk. Forhandl. 1815), S. 15.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free