Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
den, da han havde gjort sig til Herre over Laudet. I fuld
Sammenhæng med den Holdning, han fra først af havde indtaget
ligeoverfor Magnus Erlingsson, erklærede han alt, hvad der var
skeet for at støtte og befæste dennes Kongedøme, for ulovlige
Tiltag og vendte helt tilbage til den forud bestaaende Tingenes
Orden.
Erkebiskop Eystein havde ved Overenskomsten af 1164
opnaaet flere særskilte Privilegier for sin Stol eller for Kirken i
Almindelighed, hvorved der navnlig tilstodes Erkebiskoppen en
udvidet Skydsferd samt Ret til at beregne sit Sagefald efter
sølvmeten Øre (istedetfor efter sakmeten Øre, der kun havde
halvt saa stort Verd), og hvorved den af Konger og Privatmænd
hidtil øvede Patronatsret over de af dem eller deres Forfædre
byggede Kirker opgaves til Fordel for Biskopperne. Disse
Privilegier har han udentvivl sørget for at faa stadfæstet af Folket
paa sedvanlig Maade og ladet indføre i Loven, samtidigt og i
Sammenhæng med at de nye Regler for Thronfølgen bleve det.
Hans Eftermand, Ericebiskop Eirik, fremlagde under Striden
mellem ham og Kong Sverre til Forsvar for de her nævnte
Rettigheder en Lovbog, som kaldtes «Guldfjæder» og som
«Erkebiskop Eystein havde ladet skrive». Man maa formode*
at denne «Guldfjæder» har indeholdt en helt ny Recension af den
gamle Frostathingslov, istandbragt ved Overenskomst mellem
Kong Magnus og Erkebiskoppen og stadfæstet af Folket;1
ialfald kan det ikke være tvivlsomt, at dens Indhold, endog om
det var en ny Kristenret, har faaet Lovskraft paa sedvanlig
Maade, — at den nye Kristenret ikke har været udarbejdet af
Erkebiskoppen paa egen Haand, men at den er bleven samtykt
af Konge og Folk, og at Erkebiskop Eysteins Navn kun af den
Grund er bleven særlig knyttet til den, fordi han har havt en
fremragende Andel i dens Tilblivelse. I Modsætning til denne
«Guldfjæder» henskjød Sverre sig under Thrøndernes gamle
Love, «de, som den hellige Olaf havde sat», og lod læse op af
den Lovbog, der kaldtes Graagaas og sagdes at være skreven
efter Magnus den Godes Foranstaltning. Sverre har altsaa
ligefrem bestridt Gyldigheden af hele den under Magnus
Erlings-søns Kongedøme istandbragte Legislation, — ikke blot de nye
Regler for Thronsukcessionen, hvis Underkjendelse jo var
Forudsætningen for, at han selv skulde kunne gjelde som retmæssig
1 Se Keyser, Kirkehist., I. S. 262. K. Maurer, Entstehung d. ä. Frostufringslög,
S. 73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
