Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Stavn. Vi Birkebejner huske nok, at Erkebiskoppens Skib
tyktes os vel bemandet, da han lod lægge mod os under
Hattar-hammeren. Saaledes gik det og i Bergen, da vi angreb
Skibene; Erkebiskoppens Krigsfolk vare burtigere til at gribe til
Vaaben og stride med os end Kongens egen Svejt. Jeg tænker,
det var det bedste, at Erkebiskoppen aldeles ingen Hird havde; —
thi det er jo ingen, som herjer mod ham eller Kirken; — men
at han heller giver Penge ud til at holde Folk, som bryde,
fremskaffe og tilhugge Sten for at fremme Arbejdet paa Dom
kirken, saaledes som Planen er lagt».
I Hensyn paa Biskopsvalgene synes vistnok, som før omtalt,
det kirkelige Krav, at disse skulde foregaa ved Domkapitlerne,
uafhængigt af enhver Indblanding- fra Kongedømets Side, ikke
at være imødekommet paa nogen fuldt bindende eller afgjørende
Maade ved Overenskomsten i 11G4; men noget har dog vistnok
været opnaaet ogsaa i denne Retning, ialtfald forsaavidt at
Spørs-maalet er bleven holdt aabent1; Sverre derimod opstillede den
bestemte Fordring, at Kongedømet fremdeles skulde have den første
og afgjørende Stemme. Det havde været Sedvane ligefra
Kristendomens Ophav, heder det i hans Stridsskrift mod Geistligheden,2
at Kongerne valgte til Biskopper hvem de selv vilde og satte
dem til de Biskopsdømer, som de fandt for godt, uden nogen
Indblanding fra de geistlige Mænds Side. Saaledes var der
bleven forholdt i den hellige Olafs Dage, og til denne Grundvold
vilde Sverre fremdeles have Spørsmaalet ført tilbage. I
Overensstemmelse hermed kasserede han ogsaa uden videre et
Bi-skopsvalg, der var foretaget uden hans Medvirkning, og
indsatte af egen Magtfuldkommenhed en anden i den Valgtes Sted.
Magnus Erlingssøns Indrømmelser i Hensyn paa dette Punkt
har han slaaet en Streg over som over alt, hvad der var skeet
under denne Konge, og det af Kongerne Inge, Sigurd og Eystein
givne Privilegium, hvorved efter Geistlighedens Paastand
Domkapitlernes frie Valgret allerede i Principet skulde være bleven
slaaet fast, vilde han have forstaaet derhen, at det kun var
givet for det Tilfælde, at der var flere samstyrende Konger, og
at disse ikke kunde blive enige om, hvem de vilde have til
Biskop, medens Kongedømets gamle Ret til at besætte
Biskops-stolene fremdeles skulde være reserveret for det Tilfælde, at der
1 Jvfr. Munch, N. F. H., III. S. 247—48.
2 Werlauffs Ugd., S. 74 f. Chr.ania- Udg. af Kongespejlet, S. 185—86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
