Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Konge, men enhver dermed i Sammenhæng staaende Lovforan.
dring, navnlig forsaavidt den gjorde noget ludgreb i
Kongedømets Ret eller Myndighed. Denne Myndighed vilde han have
opfattet som en af Gud forlenet, for hvis Haandhævelse man stod
Gud til Regnskab, og af hvilken ikke engang en legitim Konge,
end sige en illegitim, skulde kunne afstaa noget. «Erling Skakke»,
sagde han, «havde ingen Bemyndigelse havt til at bortselge
noget af Kongedømets Ret og bryde den hellige Olafs Lov, for
at hans Søn kunde blive viet til Konge, skjønt han ikke var
Kongesøn».1 I Overensstemmelse hermed krævede han tilbage
den af Magnus Erlingssøn til Fordel for Biskopperne opgivne
Patronatsret, fordi det var «gammel Lov og Sedvane, at Kongen
og Bønderne kunde lade opføre Kirker paa sine Gaarde, om de
vilde, og at de i saa Tilfælde selv raadede for disse Kirker og
satte Prester til dem».2 Han krævede fremdeles, at
Erkebiskop-pen skulde vende tilbage til den gamle Beregning af
Sagøren. Vistnok havde Bønderne selv indvilget i den nye
Beregning; men mange følte sig dog udentvivl trykkede ved den og
førte Klage derover, og Sverre forsømte ikke at tage sig af dem.
«Det var,» sagde han, «en Handel mellem Erkebiskop Eystein og
Erling, at Erkebiskoppen skulde vie Erlings Søn til Konge og
til Vederlag faa fare frem mod Bønderne med al den Ulov,
som han selv fandt for godt; men dette synes mig hverken at
være ret for Gud eller efter Landets Love».a Ogsaa hvad der
var bleven indrømmet Erkebiskop Eystein i Hensyn paa
Skyds-ferden maatte føies af Bønderne som et trykkende Paalæg.
Erkebiskoppen kunde nu kræve i Skyds hver Hest, som Sadel
eller Sele var kommen paa, og han havde forøget sit Følge
saaledes, at han drog om paa sine Embedsrejser med over 100
Mand, medens den gamle Regel var, at han kun skulde have 30
Mand med sig og 12 Skjolde, alle hvide. Ogsaa her krævede
Sverre en Tilbagevenden til, hvad der havde været Lov før
Magnus Erlingssøns Kongedøme. «Erkebiskoppen behøver ikke»,
sagde han, «at have nogen Hird eller Hærmænd eller
fuldskjoldet Skib, og alligevel tager han sig saa stor Frihed udenfor
hvad Loven hjemler ham, at han farer med en tyvesædet Snekke,
hvorpaa der er 100 Mand eller mere, med Skjolde fra Stavn til
1 Sv. S, Cap. 103.
1 Sv. S, Cap. 109.
3 Sv. S., Cap. 103.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
