Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
først af var den Fane, hvorom Baglerne samlede sig, meget
snart traadte rent i Skyggen, medens det var Interesser eller
Tendentser af en helt anden Art, der væsentlig bidrog til at
holde Partiet sammen og til at bestemme dets Karakter og
Skjæbne. Selve Biskop Nikolas repræsenterede langt mere den
Kreds af Storætter, der havde omgivet hans Halvbroder Inge
og siden sluttet sig til Magnus Erlingsson, end den "Stand, til
hvilken han hørte. Han havde begyndt sin Bane som verdslig
Høvding og deltaget som saadan paa Magnus Erlingssøns Side
i dennes Kampe mod Sverre, og hvorvel han maa have faaet
et Slags lærd Opdragelse, siden han kunde opnaa at blive valgt
til Biskop, ved hvilken Lejlighed han af Erkebiskop Eirik
omtaltes som en baade ved sit Levnet og sine Kundskaber til det
biskoppelige Embede velskikket Person, mangler det dog ikke
paa Hentydninger til, at det ikke har været synderlig rart
bevendt med hans geistlige Lærdom;1 hans mangeaarige
Deltagelse i de borgerlige Uroligheder baade under Sverres Styrelse
og siden viser os ham som en Mand, hvis Karakter maatte
være fremmed for enhver Art af religiøs eller kirkelig
Enthu-siasme, hvis ledende Motiv langt snarere var en rent personlig
Ærgjerrighed eller Hevnfølelse end noget Hensyn til almene
Interesser, — en kold og beregnende Natur, kløgtig, men
smaalig og uden Sving, om hvem Haakon Haakonssøn, da han, efterat
have forsonet sig med ham, talte over hans Grav, ikke kunde
sige noget bedre, end at han ikke havde havt sin Lige i
«verdslig Visdom» (veraldar vit).’2 Han og Baglerne slog vel stundom
om sig med store Ord om, at de kjæmpede ifølge Pavens Bud,
og at alle Birkebejner vare bansatte; men Birkebejnerne paa
sin Side, der formodentlig holdt sig bogstaveligt til Sverres Lære
om, at en uretferdig Bausættelse falder tilbage paa dens egne
Ophavsmænd, kaldte ogsaa Baglerne bansatte og talte om
«Kjet-terbiskoppen Nikolas», og fra ingen af Siderne synes man at
have taget det synderlig alvorligt med denne Tale eller at have
lagt noget videre Bret paa de kirkelige Trudsler og
Straffe-dome. Sverres gamle Krigere gjaldt ikke for at være meget
gudfrygtige; han haanede dem selv engang, da de forud for en
Kamp kyssede de Kirker, som de kom forbi: «Det er svært, som
I Birkebejner nu ere blevne .andægtige, mod hvad I før vare;
1 Munch, N. F. II, III. S. 340.
2 Hak. Hak. S. (Ungers Udg.), Cap. 136.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
