- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
156

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

det lader til, at I nu skulle slikke hver Kirke, som I gaa forbi,
medens I før just ikke plejede at agte Kirkerne meget»;1 men
heller ikke Baglerne udmerkede sig ved sin Devotion, og det
synes endog, som om de i Regelen fore mere skaanselløst frem
mod Kirker og Prester end deres Modstandere; paa begge Sider
var der udviklet eller udviklede der sig en raa Krigeraand, der
satte sig udover alle Hensyn til det fredelige Livs Interesser,
og som maa have gjort disse Flokke, der idelig strejfede om
og slog sig ned snart hist, snart her, til en næsten utaalelig
Byrde for Folket.

Ligesom vi i Nikolas Arnessøn mere se Repræsentanten for
en stor Høvdingæt end Biskoppen, saaledes skulde man tro, at
det var mere de aristokratiske end de kirkelige Interesser, for
hvilke hans Parti kjæmpede, skjønt disse sidste stilledes i
Forgrunden. Aristokrati og Hierarki havde saa nylig indgaaet
en formelig Alliance og havde gjennem en saa lang Række
af Aar optraadt i det nøjeste Fællesskab, at det maatte falde
naturligt for de verdslige Stormænd at slutte sig til Biskopperne,
naar disse paanyt løftede Oprørsfanen. Det slaar neppe heller
fejl, at Traditionerne fra Erling Skakkes og Erkebiskop
Ey-steins Tid i Forbindelse med Uviljen ligeoverfor Sverres Følge
af «Stavkarle og Thorpersønner», der ikke synes at kunne være
bleven formildet ved de Forholdsregler i demokratisk Retning,
som Sverre tog efterat være kommet til Magten, har havt
tilfølge, at Flerheden af Landets gamle Høvdingætter slog sig til
Baglernes Parti. Paa den anden Side ser man dog, at enkelte
af de højbyrdige Mænd eller Ætter, der havde kjæmpet for
Magnus Erlingsson til det Sidste, men efter Slaget i Norefjorden
havde underkastet sig Sverre, siden enten holdt sig rent
udenfor alle Stridigheder, som Arnmødlingerne paa Giske, eller
endog deltog i Kampen paa Sverres Side og viste ham urokkelig
Troskab, som Gregorius Jonssøn a;f den med Magnus
Erlings-søn besvogrede Blindhejmsæt.2 Baglerne kunde siges at optage
Traaden der, hvor Heklungerne havde sluppet den, og dannede,
som disse, et mere aristokratisk Parti ligeoverfor et mere
demokratisk ; men Modsætningen i Hensyn paa de Elementer, af hvilke
de stridende Partier vare sammensatte, var dog nu langtfra en
saa skarp, som den havde været i Magnus Erlingssøns Tid. Hekl-

1 Sv. S, Cap. 181.

2 Munch, N. F. H, III. S. 197.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free