- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
161

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161

men — hvad der var mere — de havde faaet almene
Grundsætninger, som det var bleven deres Opgave at hævde:
Grundsætningerne om Kongedømets guddomelige Oprindelse og Ret,
om dets Forpligtelse til at føre Opsyn baade med Kirke og Ståt,
dets Mission at beskytte den Svage ligeoverfor den Mægtige og
være Lovens og Retferdighedens Repræsentant ligeoverfor alle.
Man kan ikke tvivle paa, at disse Grundsætninger, som Sverre
saa ofte udviklede baade i Tale og Skrift paa den ham
ejendomelige populære Maade, har fundet Indgang hos hans Mænd,
der paa det fuldstændigste bleve beherskede af hans overlegne
Personlighed, at de saameget lettere ere blevne tilegnede, som
de paa en naturlig Maade syntes at knytte sig til den nationale
Opfatning af Kongedømet og dets Traditioner, — og man kan
ikke tvivle paa, at hans Tilhængere ere blevne opildnede ved
Følelsen af at have en slig Fane at slutte sig om, at denne
Følelse har bidraget til at give dem et Sammenhold, en
Selvtillit, en Sikkerhed, hvorved de i Længden maatte blive sine
Modstandere uendelig overlegne.

Alligevel lykkedes det, som vi vide, Baglerne at bringe
Sverre i slig Nød, at det syntes at være rent ude med ham. Det
kom saavidt, at de næsten vare blevne Herrer over hele Landet,
hvor de uhindret strejfede om, medens Sverre, som havde tabt
sin Flaade, maatte holde sig stille i Throndhjem, og Biskop
Nikolas kunde pralende sige til sine Mænd: «Sverre Prest har nu
ikke mere tilbage af Norge end et Nes, og det kunde ogsaa være
nok for ham, om han raadede for den Strimmel af Øren, som
er udenfor Palissaderne, og selv haug der paa Galgen».1
Lykken blev ham vel atter gunstig; i de sidste Aar af sit Liv havde
han afgjort Overhaanden og tilføjede Baglerne det ene
Nederlag efter det andet. Men helt at sprenge dem og gjøre sig
til Landets Herre lykkedes ham ikke. Han sejrede ikke selv;
men hans Æt og hans Grundsætninger sejrede, og det saa
fuldstændigt, at ikke blot Landet fik Fred, men at al Rivning, al
Bevægelse syntes at ophøre, og at Hvilen gik over til Søvn.

Her synes det da, som om et stort Omslag er bleven
hidført alene ved en enkelt Mands Geni og Lykke, — som om en
hel Udvikling er bleven afbrudt og en ny begyndt, i en ganske
anden Retning, alene som Følge af den tilfældige
Omstændighed, at en saadan Mand optræder, at han frelses som ved et

1 Sv. S., Cap. 165.

11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free