Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Vold»,1 — og saaledes eller værre blev det i den følgende Tid.
Baglerhøvdingerne kunde, efter hvert Nederlag, ty tilbage til
det søndenfjeldske Norge som sin faste Borg og bleve her altid
modtagne med aabne Arme; ikke blot de fornemme Ætter,
men ogsaa den menige Almue i denne Del af Landet nærede
den mest indgroede Uvilje mod Sverre og lod sig ikke afskrække
fra at lægge dette Fiendskab for Dagen, trods alle de
Straffe-dorne, der gik over den. Vikverjer og Bagler bleve næsten
enstydige Ord. Men saaledes antog dog Modstanden mod Sverre
Karakteren af en smaalig og snæversindet Provincialisme, et
Oprør mod den med selve Kristendomen historisk
sammenknyttede Rigsenhed. — Baglernes Flok havde fra først af
dannet sig i Danmark og fik stadig Understøttelse hos den danske
Politiks Ledere, der selvfølgelig vare fiendtlig stemte mod Sverre,
hvis Optræden havde slaaet en Streg over den Overenskomst,
hvorved den danske Konge havde opnaaet Overhøjheden over
Viken. Naar Baglerne rigtig vare bragte i Knibe, tog de
derfor sin Tilflugt til Danmark, og vendte tilbage derfra, forsynede
med nye Midler til at holde Opstanden vedlige. Ligeoverfor
denne Alliance mellem Bagler og Daner stod Sverre som
Repræsentant for Ideen om den nationale Selvstændighed, der dog nu,
efterat være bleven holdt oppe gjennem saa lange Tider og efterat
være knyttet til saamange store historiske Minder, maa have
været en Magt, der havde noget at betyde hos Folket. Han
havde vel sit meste Tilhang i det Throndhjemske; men det
var dog noget mere end blot Thrønder-Patriotisme, hvortil
han og hans Parti nu kunde støtte sig. Det fortælles om de
gamle Birkebejuer, at, da Sverres Sejr havde hævet dem til
Magt og Verdighed og man kunde se Folk, der havde været
Arbejdsmænd eller Røvere og Ransmænd, bære Skrud og
Skarlagen og de bedste Vaaben, turde de, der havde seet dem, medens
de vare i deres ringe Kaar, neppe vedgaa, at de vare de
samme, ja, de vare blevne saa forandrede, at de neppe nok
kjendte sig selv igjen.2 Denne Forandring var ikke mindre
stor i Hensyn paa det Indre, end i Hensyn paa det Ydre. Fra
blotte Eventyrere havde de naaet op til at blive Forkjæmpere
for et helt politisk System, for en paa visse Principer bygget
Tingenes Orden. De havde faaet Skrud og Skarlagen at bære
1 Sv. S., Cap. 47.
2 Sv. S., Cap. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
