- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
171

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171

at søge sine Raadgivere og Tillitsmænd blandt dem og
udelukkende blandt dem. Ikke blot Lendermandsverdigheden, men
ogsaa, som det synes, alle de mere anselige Poster inden
Hirden vare sedvansmæssig blevne forbeholdte dem; Magnus
Erlingsson taler, som vi nylig have nævnt, om det Tab, han havde lidt
af «hundrede lenderbaarne Hirdmænd», og et Sted i
Frosta-thingsloven, der forudsætter Muligheden af, at ingen Bondesøn
findes inden Hirden,1 tyder endnu mere bestemt paa, at ialfald
dennes fornemste Klasse, de egentlig saakaldte Hirdmænd, i
Regelen har været rekrutteret af de lenderbaarne Ætter. Disse
kunne altsaa paa en Maade siges at have dannet en tæt Ring
omkring Kongen; de isolerede ham fra det øvrige Folk, men
isolerede derved tillige sig selv og standsede det frie Saftomløb,
uden hvilket ingen herskende Klasse, ingen politisk eller social
Institution i Længden kan bevare sin Livskraft.

Ogsaa Herserverdigheden havde været arvelig; ogsaa
Her-serætterne havde altsaa i en vis Forstand udgjort en Kreds for
sig. Men disse Ætter vare dog tillige, saalænge
Fylkesforfatnin-gen endnu stod ved Magt, Spidserne af talrige aristokratiske
Konfoederationer, som hver for sig levede sit eget Liv, og som
hver for sig havde en ubrudt indre Sammenhæng fra det
øverste og ned til det laveste Led; deres Magt hvilede paa det
samme Grundlag, udsprang af de samme Kilder som de øvrige
ansete Bondeætters; de levede blandt disse, delte deres Kaar
og adskilte sig, trods sin overlegne Indflydelse, saa lidet fra
dem i social Henseende, at de ikke kunde anse det for under
sin Stand at indgaa Egteskabsforbindelser med dem.
Lendermandsætterne derimod bleve, ved at lægge Beslag paa de
kongelige Verdigheder og Hædersposter, et Slags privilegeret Klasse;
de laante Glands fra Hoffet, medens Holdsætterne bleve stillede i
Skyggen, og de hævedes derved saaledes over disse i ydre
Fornemhed, at det maatte blive mere og mere sjeldent, at de
forbandt sig med dem. Men en saadan afsluttet og forholdsvis
indskrænket Kreds af Ætter hjemfalder i Tidens Løb til en
uundgaaelig physisk Degenereren; den faar ikke tilstrækkeligt
Tilløb af friskt Blod; Ætterne svækkes ved de mange indbyr-

1 F. L. IV. 4. „Ef konungr kennir manni landråö f)å scal liaun nemna
mann or kirä sinni til iamborinn mann peim er måli å at svara. Ln ef
leysingi å J>iu mäli at svara eöa pyrmslamenn, på scal büanda sun nemna
or hirö ef hann er til....."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free