Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
kuu til Spot. Langt mere Ære vil jeg have af at hede Bonde,
saa at man, naar Bønderne komme sammen, skal sige, at
Høgne er den ypperste af dem.» Og Kongen fandt, heder det
videre, at dette var storsindet og forstandigt talt, saa de skiltes
ad i megen Kjærlighed.1 En saa skarp Grændse drog Opinionen
mellem Lendermandsætterne paa den ene Side og endog de
anseligste Bondeætter paa den anden, og denne Grændse have
Kongerne kun undtagelsesvis, i Tilfælde af sært fremragende
Fortjenester eller andre sært gunstige Omstændigheder, kunnet
prøve paa at overskride. Der nævnes heller ikke i Kilderne
for Tidsrummet indtil Borgerkrigenes Begyndelse eller indtil
Midten af det 12te Aarhundrede mere end nogle ganske enkelte
Exempler paa, at Lendermandsverdigheden er bleven givet til
Mænd, som ikke hørte til de lenderbaarne Ætter, og Maaden,
hvorpaa en slig Ophøjelse lejlighedsvis omtales, viser ogsaa,
at den har været anseet som noget, der stred mod Skik og Brug
og derfor var skikket til at vække Opsigt.2 Forsaavidt som
man er istand til at følge Slægtskabsforholdene op gjennem
Tiden, viser det sig, at Lendermændene paa Erling Skakkes
og Magnus Erlingssøns Tid fremdeles fordetmeste tilhørte de
samme Ætter, der allerede møde os som de herskende paa
Olaf den Helliges Tid eller endnu tidligere: det er Giske- og
Bjarkømændene, Repræsentanter for den urgamle Arnungeæt; det
er Erling Skakke selv, der stammede i ret nedstigende
Mands-linje fra Erlend af Gerde, Lendermand paa Olaf den Helliges
Tid, og i Sidelinjen fra Jarlerne Haakon Sigurdssøn den
Mægtige og Orm Eilivssøn ^ det er Medlemmer af den gamle Herseæt
paa Aurland i Sogn eller af Hørdekaares Æt paa Hørdeland
og Rogaland o. s. v. Man faar overhovedet et Indtryk af, at
det Aristokrati, der omgav det norske Kongedøme og delte dets
Magt og Glands, gjennem Aarhundreder har udgjort en i
Hovedsagen uforandret og uforanderlig Kreds. Det fornyedes ikke
af Samtidens offentlige Liv; der var ikke i Stats- eller
Kongetjenesten aabnet en Bane, ad hvilken en ny Æt kunde hæve
sig til aristokratisk Rang i Samfundet. Overalt stod de gamle
Ætter ivejen. Kongerne vare ved sin politiske Interesse eller
ved den raadende Opinion nødte til at støtte sig til dem og til
1 Flateyarb., III. S. 349.
2 Jvfr. Hskr., Saga Sig., Fyst. ok Ol., Cap. 30 om Ottar Birling.
3 Munch, N. F. H., II. S. 453.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
