Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
hinanden saamegen Skade som muligt ved Strejftog i det
mindre. Det maatte blive et Ønske hos hele Folket udenfor dem,
for hvem Fribytterlivet under de gamle Partifaners Dække var
blevet en Levevej, at faa gjort en Ende paa disse Fejder, der
syntes at have tabt alt Maal og Med, og en Fred lykkedes det
da ogsaa tilsidst at faa istandbragt, en saadan, der svarede
til det Uklare og Usikre i begge de stridende Parters Situation,
idet Baglerkongen Philippus fik en Trediedel af Riget, nemlig
Viken og Oplandene, og Kong Sverres eneste i hans Egteskab
fødte Barn, Datteren Kristina, til Egte, mod at aflægge sit
Kongenavn og erkjende sig som Vassal af Kong Inge, hvem
han skulde være forpligtet til at følge inden og uden Lands,
med hele sin Magt, om det behøvedes Det var Biskop Nikolas,
som var den egentlige Ophavsmand til denne Fred, og det var
ogsaa de af ham repræsenterede rent personlige Interesser i
Forbindelse med Stammeaanden hos Vikverjerne, — gjennem
lange Tider Baglerpartiets væsentligste Foreningsbaand, — som
ved denne Lejlighed gik af med Sejren. Men den herved
tilvejebragte Tingenes Orden har øjensynlig ikke fra nogen af
Siderne kunnet været betragtet som mere end blot provisorisk, —
en Vaabenstilstand og ikke en virkelig Fred. Baglerne vedbleve
vel, trods Aftalen, at kalde Philippus Konge og fandt sig
tilfredse under hans milde Regimente, der næsten lader til at
have havt Karakteren af et Slags Fællesstyrelse af de fornemste
Høvdinger under hans eller vel snarere Biskop Nikolas’s
Forsæde.1 Men saa tiltalende end dette kunde forekomme mange,
vare dog nu Ideerne om Rigets nationale Enhed og
Selvstændighed trængte altfor dybt ind i Bevidstheden, til at man kunde
gjøre sig fortrolig med Tanken om, at en slig Deling skulde
være noget endeligt, eller lægge an paa at faa den slaaet fast.
Vikverjernes separatistiske Tendentser ligeoverfor det øvrige
Norge vare desuden historisk knyttede til de danske Krav paa
Overhøjhed over Landet, og denne Sammenhæng var nu bleven
opløst. Idet Philippus gik Inge Baardssøn til Haande, brød
han med den danske Konge, som hvis Vassal han vistnok fra
først af optraadte. Han og hans Mænd erkjendte Rigets Enhed
som den lovlige Tingenes Orden og det Herredøme, som var
bleven ham tilstaaet over en Del af samme, som et midlertidigt
Brud paa Regelen, der skulde ophøre, naar man blev forligt
1 Jvfr. Munch, N. F. H., III. S. 651. Keyser, Kirkehist., I. S. 345.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
