Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
ter, som endnu kun i Navnet tilhørte den, og som havde bragt
Spirer til Splid med sig. De geistlige og verdslige Stormænd,
der havde gaaet Sverre eller hans Søn til Haande, og som
ved-bleve at staa paa den samme Side ogsaa efterat Baglerne anden
Gang havde hævet Oprørsfanen, kunne i Regelen neppe have
følt nogen synderlig Hengivenhed for den Sag, som de have
sluttet sig til af rent praktiske eller personlige Grunde, og
ved-bleve vel i Hjertet at sympathisere med sine fordums Venner.
Omstændighederne føjede sig dernæst saa, at ogsaa
Birkebej-nerpartiet foretog Skridt, hvorved det paa en Maade kom i
Strid med sig selv. Guthorm Sigurdssøn døde kort Tid efter, at
han var bleven tagen til Konge, og da det ikke var bekjendt,
at der fandtes nogen anden Ætling af Sverre i Mandslinjen,
besluttede man sig til at hæve Inge, Søn af Sigurd Munds
Datter Cecilia i hendes Egteskab med den højbyrdige thrønderske
Lendermand Baard Guthormssøn, paa Thronen. Man holdt
sig altsaa saa nær til Sverres Æt som muligt; men den
saameget paaberaabte Olaf den Helliges Lov, hvorefter kun
Kongesøn skulde være Konge, blev dog brudt, og foruden Inge
Baards-søn var der to andre Systersønner af Sverre og Dattersønner
af Sigurd Mund, hvis Arveret var ligesaa god som hans, og som
kunde synes uretferdig tilsidesatte, nemlig Haakon Galin og
Sigurd Kongsfrænde, af hvilke den første var meget yndet hos
Krigsfolket, som helst vilde have havt ham til Konge, medens
Bønderne i Throndhjem gjorde Udslaget til Fordel for Inge.
Siden kom det op, at Haakon Sverressøn havde efterladt en
Søn, hvem altsaa Thronen ubetinget tilkom efter Birkebejnernes
egne Grundsætninger; men da havde Inge allerede faaet
Kongenavn, og det Skete kunde ikke gjøres om igjen.
Saaledes var der Forvirring og Uklarhed paa begge Sider.
Kampen havde ingen Mening længer og vedligeholdtes kun
formedelst Høvdingernes personlige Fiendskab eller Ærgjerrighed
eller de menige Krigeres Ulyst til at opgive det tilvante
Eventyrer- og Røverliv. Den forandrede ogsaa sin Karakter i
Overensstemmelse hermed; fra ingen af Siderne gik man frem med
noget Alvor eller efter en bestemt Plan;1 man lagde ikke an
paa at møde hinanden og levere Slag, der kunde føre til en
virkelig Afgjørelse, men kun at vinde saameget Bytte som
muligt ved pludselige Overfald eller at drille hinanden og tilføje
1 Jvfr. Munch, N. F. H., III. S. 651. Keyser, Kirkehist., I. S. 345.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
