Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
mindelig Glæde; Bønderne vedtog, heder det, paa
Hyldings-thingene at udrede fuld Leding med største Villighed og
tilføjede endog Gaver ovenikjøbet.
Man lagde Merke til, at det Aar, i hvilket Haakon blev
tagen til Konge, udmerkede sig ved sin usedvanlige
Frugtbarhed. «Frugttræerne blomstrede tvende Gange i een Sommer,
heder det i Sturla Thordssøns Mindekvad, og Himlens Fugle
lagde Egg strax fra Aarets Begyndelse uden at lide af Kulde,
da den ærelystne Hersker fik Kongenavn. For hver og en blev
det da aabenbart, at selve Elementerne paa denne vide
havomgivne Jord vilde byde den gjæve Fyrste velkommen.»1 Man
saa et Varsel heri om, at en fredeligere og lykkeligere
Tidsalder nu skulde begynde for Landet, og dette peger igjen paa,
hvordan den raadende Stemning hos Folket var beskaffen. Man
har havt en Følelse af, at det indre Røre holdt paa at lægge
sig, at af de modstridende Tendentser en allerede havde
fremtraadt som den afgjort overlegne, — som den, til hvilken Folket
med stadig stigende Klarhed og Styrke sluttede sig, fordi den
stod i bedst Sammenhæng med dets forudgaaende Historie.
I Haakon Haakonssøns Saga2 skildres Tilstanden nærmest
efter, at han blev hyldet som Konge, paa følgende Maade: «I
denne Tid var der god Fred i Landet, men sterke Krav paa
Kongens Fædrenearv af de Mænd, der gjerne vilde arbejde sig
frem til Magten. Da Kongen var ung og andre længe havde
siddet i hans Fædrenearv, fandtes der mange, der vare meget
uvisse med sig selv om, hvem de helst skulde tjene. Der var
dem, som gjerne vilde ødelægge hele Kongeætten og Sverres
Afkom paa Grund af gammelt Fiendskab mod denne; disse
fandtes helst blandt Stormændene; men de fleste Bønder og hele
Almuen saavel nord som syd i Landet vare vel stemte for
Haakon.» Endnu samlede altsaa den hierarkisk-aristokratiske
Parti-tendents, der var knyttet til Skule, en Kreds om sig; men efter
saamange Nederlag kan deune Kreds hverken have været
talrig eller tillitsfuld. Ikke engang de geistlige Stormænd, endnu
meget mindre de verdslige stod længer enige sammen, og
medens Mængden af Folket endnu paa Sverres Tid fremdeles
fulgte de gamle Høvdingætter og delte deres Sympathier eller
Antipathier, havde den nu faaet sin egen Politik, som den holdt
1 Hak. Hak. S, Cap. 28.
2 Cap. 79. Flateyjarb., III. S. 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
