Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
sig til uden Hensyn til sine fordums Ledere eller endog i
ligefrem Modsætning til disse. Heri kommer den indre Opløsning
tilsyne, som var bleven fremskyndet ved de borgerlige
Uroligheder. Aristokrati og Almue havde under disse fjernet sig
stadig mere fra hinanden; medens Aristokratiet kastede sig ind i
Fejderne og søgte at udnytte dem til egen Fordel, følte Almuen
næsten kun Trykket af dem og længtes efter Fred og Orden ;
herved udvikledes dens demokratiske Instinkt; den søgte hos
Kongen en Beskyttelse for sine Interesser, som den ikke længer
fandt hos Repræsentanterne for de gamle Høvdingætter, og
bragtes herved til at holde med en hidtil ukjendt
Selvstændighed paa Kongedømet, saadant som Sverre havde villet have det
opfattet: — det helt uafhængige, demokratiske, der gik fra
Mand til Mand i Kongeætten, og som repræsenteredes af
Haakon Haakonssøn, — uden at spørge efter, hvad Biskopper eller
Lendermænd kunde ville. Modstanden mod den nye Konge
var under disse Omstændigheder henvist til
Underhaandsarbej-den; man vedblev at føre en Intrige- og Chikanekrig mod ham,
hvorved man kun gav ham Lejlighed til Gang efter Gang at
godtgjøre, hvor sterk hans Position var.
Tvivlen om hans kongelige Byrd blev saaledes gjenoptaget
umiddelbart efter at han var bleven hyldet som Konge, og Skule
Jarl og i Ledtog med ham Biskopperne krævede, at den skulde
bevises ved Jernbyrd. Blandt Haakons Mænd var der mange,
som fandt denne Fordring uforskammet, og som mente, at naar der
endelig skulde bæres Jern i denne Sag, maatte det helst være koldt
Jern mod Kongens Uvenner; men den fjortenaarige Haakon
viste ved denne Lejlighed som altid den samme Sindighed og
rolige Selvtillit, der passede saa godt til hans hele Stilling, og
hans Modstandere formaaede da heller ikke, da det kom til
Stykket, at hindre, enten at Jernbyrden virkelig blev fremmet,
eller at den fik et heldigt Udfald. Hans kongelige Byrd maatte
efter dette betragtes som hævet over enhver Tvivl; men endnu
savnede ikke Skules Tilhængere et Støttepunkt for sine
Agitationer; endnu kunde de paaberaabe sig, at Skule, som Kong
Inges egtefødte Broder, efter den i 1164 vedtagne Lov var
nærmeste Arving til Thronen og Riget, og ikke Haakon som uegte
Søn. Det synes, som om Kong Haakon selv har grebet
Lejligheden, da han skulde erklæres myndig paa et almindeligt
Høv-dingmøde i Bergen, til at faa Spørsmaalet om den rette
Thron-følgeorden draget frem og afgjort paa en saa højtidelig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
