Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Riget, var der kun faa af de Tilstedeværende, der fandt, at de
havde Ret i, hvad de sagde. Heller ikke Vikverjerne viste længer
nogen Tilbøjelighed til at tage Del i Planer, der gik ud paa
Rigets Sønderlemmelse. Skules Foretagende havde saaledes
ingen Støtte i Opinionen eller de raadende Interesser, og et
eneste Nederlag var nok til at tilintetgjøre ham. Næsten alle
hans Tilhængere forlod ham; han blev forfulgt og fældet i sit
Skjulested som et Vilddyr, og dette dybe Fald af en Mand, der
engang havde været meget yndet, og som efter Sagaens Udtryk
besad mange Egenskaber, der pryde en god Høvding, men hvis
Ulykke det var, at han kom til at repræsentere en Retning,
mod hvilken Folkets og Tidens Aand havde vendt sig, blev det
sidste Optrin i de norske Borgerkrige.
Betragtningen af den langvarige og næsten uafbrudte Ror
der nu paafulgte, tjener til at stadfæste, hvad der i det
Foregaaende er bleven udviklet om Borgerkrigenes indre
Sammenhæng. Man faar ofte, under Gjennemlæsningen af Beretningerne
om disse mere end hundredaarige Kampe, et Indtryk af en
Forvirring, hvori enhver Traad eller Tanke synes at slippe; man
fristes til at tale med Dahlmann1 om «die unverwüstliche
Kampf-lust, die ohne alle Riicksicht auf den Gegenstand auf diesem
Boden wucherte»; man fristes til at forestille sig, at naar en
enkelt Gang Striden synes at antage en principiel Karakter»
saa er dette et af tilfældige Omstændigheder tilvejebragt
skuffende Skin, medens Borgerkrigene i Hovedsagen skulde have
været blotte Ætte- og Stammefejder, i hvilke de almene
politiske Principer eller Tendentser kun spillede en underordnet og
udvortes Rolle, SRRi at Partierne stundom ligefrem kunne synes
at bytte Plads og at optræde i afgjort Modsigelse med, hvad
man skulde tro maatte være deres Program. Men naar det
gjelder at forklare, at den voldsomme Gjæring i Slutningen af det
12te og Begyndelsen af det 13de Aarhundrede afløses af en saa
fuldstændig indre Hvile, indser man dog, at denne Opfatning
ikke slaar til. Ogsaa efter Skules Fald frembød der sig
Lejligheder for Kamplysten til at gjøre sig gjeldende, om den
fremdeles havde været tilstede. Det er tydeligt, at denne
Kamplyst, trods alt det tilsyneladende Regelløse og Tilfældige i
Maaden, hvorpaa den ytrede sig, alligevel har havt sin Hovedkilde
i en indre Modsætning, og at alle de smaa Grunde, der traadte:
1 Gesch. v. Dannemark, II. S. 166.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
