Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
for omtalt, at den i 1244 i den reviderede Frostathingslov
optagne Kristenret maa formodes at være bleven gjort gjeldende
ogsaa i Rigets øvrige Lagdømer; de Retterbøter, der ved denne
Lejlighed og i 1260 bleve optagne i den samme Lovbog,
indledes med en Henvendelse til alle Norges Indbyggere, og i den
nyere Landslov er det ogsaa udtrykkelig sagt om dem, at de
bleve givne for hele Landet. Man kan efter dette ikke finde
det usandsynligt, at allerede Haakon har tænkt paa at
tilvejebringe Enhed mellem de i Landet gjeldende forskjellige
Lovgivninger.1 Gjennemførelsen af en saadan Plan krævede
imidlertid vidtløftige Forarbejder; Kong Haakon selv, hvis Styrelse
var optaget af saamange andre Sysler, kom ikke videre end til
de indledende Skridt, medens Opgaven: at fortsætte og
fuldende den begyndte Revision af Lovene og i Sammenhæng
dermed at samle dem til en Helhed, tilfaldt hans Søn, der ogsaa
viede alle sine Kræfter til denne Opgave.
Kong Magnus Haakonssøn aabnede sin Styrelse med en
Handling, der kunde siges at være et afgjørende Brud med
Landets krigerske Fortid, idet han opgav de Besiddelser i Vesten,
for hvis Skyld endnu lians Fader paa sin gamle Alder havde
underkastet sig et Krigstogs Farer og Besværligheder, og som
havde spillet en saa stor Rolle i Norges eldre Historie. Det
var maaske det klogeste, han kunde gjøre; men man føier sig
mere tiltalt af den gamle Konges Kampiver, hvor det gjaldt at
opretholde Landets krigerske Navn, end af den unges
forsigtige Erkjendelse af, at Tiden nu var kommen, da det norske
Statsskib maatte stryge sine Sejl. Han kunde ikke «lide den
salte Sø og saa den sterke Bølge», heder det om ham i
Kjæm-pevisen; lians Retning var saa afgjort fredelig, hans Fromhed
grændsede saa nær til Svaghed, at han neppe vilde have kunnet
fyldestgjøre sin Opgave som Landets Styrer ligeoverfor det gamle
Høvdingaristokrati; men for det Bondesamfund, der var voxet op,
eftersom de gamle Stammer visnede, var han en god Konge.
1 Det Bevis, man (Munch, N. F. H., IV, 1. S. 482—84; Keyser, Eetshist.,
S. 231) har villet finde herfor i den for Island bestemte Lovbog, den
saakaldte Håkonarbök, — i det væsentlige en Sammenstøbning af
Frostathings-og Gulathingsloven, — maa vistnok opgives. Det er (efter hvad Prof.
Maurer paaviste i sine i Kristiania (1876) holdte Forelæsninger) neppe tvivlsomt,
at denne Lovbog først er bleven sendt ud til Island i 1271—73 og ikke i
1265, og at Navnet Håkonarbök, som har ledet til Formodningen om, at
den skulde være blevet til allerede under Kong Haakon, er nyt, saa
derpaa intet kan bygges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
