Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Da han havde faaet Fred med Skotland, gav han sig strax
i Ferd med Lovreformen, om hvilken han siden koncentrerede
sin Virksomhed. I Aarene 1267—69 drog han om paa de fire
Lagtliing og fik sig her overdraget en almindelig Fuldmagt, idet
Folket paa hvert Lagthing- «dømte sin Lovbog til hans
Behandling, saa at han kunde borttage eller tilføje det, der tyktes ham
passende, efter de bedste Mænds Skjøn».1 Han lod dernæst en
ny almindelig Lovbog udarbejde og rejste, da denne var ferdig,
atter om paa Lagthingene i Aarene 1273—76 og fik den
vedtagen, uden at der synes at have været Spørsmaal om nogen
Forhandling eller nogen Indgaaen paa enkelte Punkter, idet
man har anseet sig som bunden ved den forud givne Fuldmagt
og den højtidelige Vedtagelse kun har været betragtet som en
Formalitet.2 Alene Geistligheden, som ved denr.e Tid i
Erkebiskop Jon Bande havde faaet en mere eud sedvanlig myndig
Leder, gjorde Vanskeligheder, og Magnus gav ogsaa efter for
denne Modstand, saa at Kristenretten udelodes af hans Lovbog,
der kun i almindelige Udtryk omtaler Grændserne mellem den
geistlige og verdslige Myndighed. Hele Maaden, hvorpaa den
nye Lovgivning iøvrigt istandbragtes, vidner paa det mest
iøjnefaldende om, hvor fuldstændigt det havde lykkets
Kongedømet at indtage de gamle Høvdingætters Plads i Opinionen, hvor
ubegrændset Folkets Tillit var til det, hvor vant man var bleven
til at betragte det som sin naturlige Verge og Forsvarer, og
hvor nær Kilderne til et fortsat offentligt Liv vare ved at
tørre rent ud. Der var, udenfor Geistligheden, ingen politisk
Ærgjerrighed længer, ingen politiske Interesser, siden
Aristokratiet havde ophørt at være ledende paa Thingene og i
Folkets engere Kredse; den menige Bondealmue havde, overladt
til sig selv, kun Ønsket om Fred og lovlig Orden og kunde
ikke have noget imod at faa, lige godt paa hvad Maade, Loven
forbedret, saa at den var saameget mere skikket til at beskytte
den Enkeltes Frihed og Ejendom, og i saa Henseende fortroede
man sig ubetinget til Kongedømet, der heller ikke skuffede den
Tillit, som blev vist det.
Magnus Lagabøters nye Landslov kan ikke, naar man
ser hen til de Kilder, hvoraf den kunde øse, gjelde som
noget Mesterverk af Lovgivervisdom eller juridisk Fremstillings-
1 Nyere Landslov, Prologen.
2 Munch, N. F. H., IV, 1. S. 485-86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
