Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
som Maalestok ved Bestemmelsen af Bøderne for enhver
Legems-eller Æresfornærmelse, blev ophævet, medens det overlodes til
et Skjøn af visse af Retsforstanderen opnævnte Mænd at
fastsætte i hvert enkelt Tilfælde disse Bøders Størrelse; ved dette
Skjøn har ganske vist fremdeles Hensynet til den Fornærmedes
Stand spillet en vigtig Rolle, saa at Boden er bleven større,
naar Fornærmelsen var tilføjet en Lendermand, end naar den
yar tilføjet en simpel Bonde; men man var dog ikke længer
bunden til et bestemt Forhold, som ved den eldre Lovgivning,
og havde friere Adgang til at tage Hensyn til de
Fornærmelsen ledsagende Omstændigheder.1 Ogsaa i andre Henseender
blev Bods- og Straffesystemet modificeret, saa at det stemte bedre
overens med Billighed og en nyere Tids humane
Grundsætninger; der lempedes paa den stive Formalisme, som udmerkede
Rettergangen efter de eldre Love, og de offentlige Domstole fik
sig tildelt et mere vidtstrakt Virksomhedsfelt, — en Myndighed
til i visse Tilfælde at granske de dem forelagte Tvistemaals
faktiske Omstændigheder og afpasse Domene derefter, hvilken de
gamle Love ikke havde kjendt, og hvorved det navnlig maatte
blive lettere for Folk i ringe Kaar at komme til sin Ret
ligeoverfor Mægtige eller Højtstaaende.2
Magnus Lagabøters Landslov udviser overhovedet, om den
end har laant Hovedmassen af sit Indhold fra Provinciallovene,
en Række betydningsfulde Differentspunkter ligeoverfor disse.
Vi finde optaget i den nye Retsgrundsætninger, vi se udtalt og
delvis gjennemført en Opfatning af Statsmyndighedens Væsen
og Omfang, helt forskjellig fra den, der kommer tilsyne i de
eldre Love. Alligevel vakte den intet Misnøje og stødte ikke
paa nogen Modstand, enten ved sin første Fremtræden eller
senere, fordi de Forandringer, som ved den gjennemførtes i
Retsvæsenet, vare forberedte ved en forudgaaende Omdannelse
af de sociale og politiske Forhold, og fordi de nye
Grundsætninger, som den opstillede, havde Støtte i en Opinion, der var
bleven til under Paavirkning af denne Omdannelse.
Naar saaledes Landsloven ophævede det i de eldre Love
saa skarpt gjennemførte Klassesystem i Hensyn paa den
personlige Ret, fulgte den kun en Udvikling, hvorved Adskillelsen
mellem de forskjellige Samfundsklasser allerede faktisk var ud-
1 Keyser, Eetsforf, S. 299. Brandt, Brudstykker, I. S. 8-9.
2 Se N. L , IV. 4. IV. 11. VIII. 12 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
