- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
218

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218

kunst.1 Skjønt den havde været forberedt gjennem en længere
Række af Aar, bærer den dog Præget af at være fremkommet
for tidligt og inden den endnu havde undergaaet en
tilstrækkelig Gjennemarbejdelse. Hovedmassen af dens Indhold er optaget
fra de eldre Love (især vistnok Frostathings- og
Gulathings-loven), ofte omredigeret, men stundom næsten ordlydende og i
en Form, der ikke rigtig kan have passet med de dagjeldende
Forhold;2 man savner Bestemmelser i Hensyn paa flere vigtige
Spørsmaal; somme af de skete Forandringer ere kun delvis
gjennemførte eller blot antydede uden at være udførte; andre
ere gjorte i Form af Tillæg og Tilføjelser, der staa for sig uden
være sammenarbejdede med Lovens øvrige Indhold til et
harmonisk Hele; sommesteds leveres Prækener og moralske
Forelæsninger.3

Alligevel er det ikke tvivlsomt, at den nye Lov i flere
Henseender var et Fremskridt for Landet og bidrog til at
forbedre den menige Mands Vilkaar. Selve den Omstændighed,
at nu en og samme Lovgivning gjaldt over det hele Rige, maatte
virke til at gjøre Retssikkerheden større. I samme Retning
virkede det, at den af Haakon Haakonssøn begyndte Reform i
Hensyn paa det gamle Blodhevns- og Ættebodvæsen
fuldstændig gjennemførtes, at Blodhevnen ligefrem og for alle Tilfælde
blev forbudt, og at Ættebøderne ganske afskaffedes, saa cit
herefter Mandeboden kun blev at udrede af Drabsmanden til den
Dræbtes Arving, medens efter de eldre Love begges Frænder
skulde deltage i at udrede og modtage den efter de i de
saakaldte «saktal» opstillede meget vidtløftige og komplicerede
Beregninger; saaledes bleve mange Retsstridigheder undgaaede,
der maatte være en Følge af, at enhver Person inden Saktallet
havde sin lovlige Andel af Mandeboden at kræve, og det blev
lettere at faa .istandbragt fuldkomment Forlig mellem begge
Parter, da der nu kun handledes mellem to Personer,
Drabsmanden og den Dræbtes Arving, medens man forhen nøje maatte
agte paa, at ingen af dennes Frænder inden Saktallet blev
forbigaaet.4 En større Lighed for Loven opnaaedes derved, at det
gamle Klassesystem i Hensyn paa den personlige Ret, der tjente

1 Jvfr. Munch, N. F. H., IV, 1. S. 561-64. L. M. Aubert, Norske Loves
Hist., S. 10 (i Samlingen „Fra Videnskabens Verden").

2 Aschehoug, Stats forf., S. 50, 10. Keyser, lietsforf., S. 226—21.

* T. Ex. N. L. IV. 11.

4 Keyser, Rets/or/., S. 305.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free