Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
og Anseelse, deus adelige Skjold saa at sige, — blev derfor
efterhaanden et mere underordnet Hensyn, og hermed stemmer det,
at den nyere Lovgivning afkortede Tiden, inden hvilken en
Ejendom blev Odel. Til Gjengjeld traadte den rent
privatretlige eller økonomiske Side ved Odelen saameget sterkere frem;
det væsentlige blev, — ikke hvad der fra et aristokratisk
Standpunkt maatte fremstille sig som Hovedsagen: den
Omstændighed, at Familjen siden umindelige Tider havde været i
Besiddelse af den samme Gaard, — men selve Besiddelsen af Jord
eller den fortrinsvise Adgang, som Medlemmerne af en Odelsæt
havde til at opnaa saadan Besiddelse; i Overensstemmelse
hermed har ogsaa den nyere Lovgivning udvidet Odelsarvingernes
Forkjøbsret, saa at den gik over til en virkelig Løsningsret. —
Denne Sammenhæng oplyses yderligere ved et andet Træk, som
derfor maa fremhæves. Medens Landsloven i det Hele ikke
erkjender den gamle Klasseforskjel, har den i et Par
enkeltstaa-ende Tilfælde opretholdt denne. Saaledes gjentager den
Gula-things- og Frostathingslovens Bestemmelse, at Iløld eller bedre
Mand end Høld har Ret til at beholde funden Hval, hvis Længde
er 18 Alen eller derunder, medens andre kun har Ret til at
beholde Hval, der er halvt saa stor.1 Ved denne Lejlighed faar
man ogsaa en Definition af, hvad der skal forstaaes ved en Høld:
det er den Mand, «der har taget Odel i Arv baade fra Fader
og Moder, og det saadan Odel, som disses Forældre før dem
havde ejet, uden at dertil skal regnes hvad der er erhvervet
ved Kjøb eller Arv i Sidelinjer». Her er aabenbart Begrebet af
Høld bleven snævrere begrændset, end det var i Provineiallovenes
Tidsrum. I disse nævntes Høld og odelsbaaren Mand ifleng og
som enstydige Ord,2 og Fordringen, at man, for at nyde
Hølds-ret, skulde have arvet Odel baade fra Fader og Moder, er der
ikke Spor af. Det ligger nu nær at udlede denne Indsnævring
af Høldsbegrebet af den samme Grund, hvoraf de i
Odelslovgiv-ningen foretagne Ændringer ere blevne udledede, nemlig af
Jordejendomenes Udstykning og Hølds- eller Odelsbondeklassens
Udvidelse fra et aristokratisk Mindretal til en demokratisk Mængde.
Naar man til Trods for denne Udvidelse vedblev at mindes
Benævnelsen Høld som en, hvortil der knyttede sig aristokratiske
Forestillinger, eller naar man i Lovgivningen bibeholdt aristo-
1 N. L., VII. 64.
2 Se G. L., S. 185, 218 o. fl. St. Jvfr. Keyser, Retsforf., S. 328.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
