- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
225

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

225

eller Erstatning til den privat Fornærmede, skal udredes Bod
til Kongen i en Række af Tilfælde, i hvilke Provincialloveue
ikke kjende nogen saadan Bod;1 den opstiller som Regel, at
Skjonsmændene, hvem det tilkom at bestemme Størrelsen af
den privr.te Bod, skulde opnævnes af den kongelige
Ombudsmand og ikke, som før, af Parterne selv; den paalægger de
kongelige Ombudsmænd i langt videre Udstrækning end tilforn
at holde Forbrydere i Varetægt og lade dem aflive eller paa
anden Maade straffe og udtaler som almindelig Sætning, at kun
den, hvem Kongen har beskikket til at forestaa Retsvæsenet, maa
lade nogen revse; thi naar han gjør det, er det Loven selv, der
revser, men naar andre gjør det, sker det af Hevn og i Vrede;2
den etablerer et Slags offentlig Anklagemyndighed, idet den
foreskriver, at Ombudsmanden i visse Tilfælde, naar en Forbrydelse
var forøvet, skulde tage Initiativet, randsage efter Forbryderen
og lade ham dømme, og idet den gamle Regel gjentages, at
«enhver frels og fuldvoxen Mand selv skal soge sin Sag», tilføjes
det: «men bar han ikke Evne eller Mandskab dertil, da skal
Kongens Ombudsmand paatage sig Sagen for ham».3 Den
tildeler endelig de offentlige Domstole en friere Stilling
ligeoverfor de Søgsmaal, som bleve dem forelagte til Paakjendelse;
tidligere havde Forudsætningen været, at ethvert Søgsmaal,
allerede forinden det henskjødes for Thinget, var bragt i vitterlig
Stand, saa det hverken i faktisk eller juridisk Henseende
frembød nogen Tvivl; men denne Forudsætning kunde ikke
opretholdes, efterat de private Retsmidler for en væsentlig Del vare
blevne satte ud af Kraft; det blev nu oftere den offentlige
Domstols Opgave at anstille foreløbige Undersøgelser og bringe
Sagens faktiske Omstændigheder paa det rene; den moderne
Be-vismethode, der tillader Domerne at veje Vidnesbyrdene mod
hinanden eller at kombinere dem for at komme Sandheden saa
nær som muligt, flk en hyppigere Anvendelse ved Siden af den
gamle Methode med Vidner eller Mededsmænd, hvis
Kvalifikationer vare rent formelle eller engang for alle bestemte, hvis
Udsagn ligeledes maatte have et for alle Tilfælde bestemt
Indhold, Stlcl £lt Domstolenes Virksomhed reducerede sig til en
simpel Tælling, og hvorved der aabnedes Adgang for den sag-

1 Se 2V. L„ IV. 25, jvfr. med G. L. 138. N. I., VII. 10, jvfr. G. L. 15,
F. L , XIII. 1, 2. N. L., VII. 39, jvfr. G. L. 49 o. s. v.

i N. L., IV. 16, jvfr. IV. 8, 14, 15.

3 N. I., VIII. 8; IV. 11. 21.

15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free