Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
søgende eller sagsøgte Æt til at gjøre hele sin Indflydelse og
Anseelse gjeldende paa Sagens Udfald; Landsloven indskjerper
Domerne i Misgjerningssager at randsage omhyggelig efter,
hvorvidt Gjerningen er forøvet mod sagesløs Mand, eller
hvorvidt der er Nødverge tilstede eller andre Grunde, der kunde tjene
til at stille Brøden i et mildere Lys, og udtaler i Sammenhæng
hermed, at «Domstolene ere indsatte derfor, at der skal
Strafskylden udmaales og Domen afpasses efter Sagens
Omstændigheder, saaledes som Thingmændene og Retsforstanderen se sandest
at være for Gud efter sin Samvittighed, men ikke saaledes, som
mangen en Tosse hidtil har svaret, at de ikke døme andet end Lov».1
Disse Forandringer have, som vi se, en afgjort principiel
Karakter; ved dem er Grundsætninger blevne gjorte gjeldende
i Hensyn paa Retsplejen, der vare helt fremmede for det gamle
System. Men dette System forudsatte ogsaa andre Forhold end
de, der nu vare blevne de herskende i Landet; det stillede
Krav, der ikke længer kunde opfyldes, og svarede til Følelser
eller Forestillinger, som under Indflydelse af den
fremadskridende Udvikling maatte have tabt sin rette Styrke. Naar det
overlod til Parterne selv at foretage alle processuelle Skridt
eller at afgjøre sine Tvistemaal ved private Retsmidler,
forudsatte det som Regel, at enhver fri Mand havde Kjendskab til
Lov og Ret; men denne Kjendskab kunde ikke længer være
almindelig, efterat skrevne Love vare komne i Brug, og efterat
det offentlige Liv var voxet ud over de menige Bønders
Synskreds. Samholdet inden den enkelte Æt, — dens Selvraadighed
og Følelse af at udgjøre et Hele for sig, for hvilken
Provincial-lovene have givet Udtryk, idet de indrømme i en saa vid
Udstrækning Retten til at øve Blodhevn og foreskrive, at
Drabsmandens Frænder skulle deltage med ham i at udrede Bøder
til den Dræbtes Frænder, maatte tabe sig mere og mere,
eftersom Samfundet udviklede sig i demokratisk Retning, eftersom
de store Ætter sank eller delte sig i mange smaa, eftersom
endelig den fra Hedenskabet stammende Moral opløstes under
Indflydelse af kristelige Ideer; det blev saaledes tilsidst muligt
at gjennemføre en radikal Reform i Hensyn paa dette Punkt,
uden at støde an mod den raadende Opinion, og det heder
ogsaa udtrykkelig, at da Magnus Lagabøter afskaffede
Frændebøderne (ved et Rigsmøde i 1271, inden endnu Landsloven var
1 N. L., IV. 17; IV. 4, 11 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
