Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
vedtagen), skete det efter Almuens egen Bøn.1 Jo dybere
Ætterne sank, jo mere som Følge heraf deres Evne og
Tilbøjelighed til at raade sig selv og afgjøre sine Anliggender paa egen
Haand gik tilbage, des lettere kunde en virkelig Statsmyndighed
gjøres gjeldende i Hensyn paa Rettergangen; det blev muligt
eller endog ligefrem nødvendigt at hæve de offentlige Domstole
udover den blot formelle Rolle, til hvilken de tidligere havde
været henviste. Opløsningen inden de engang tætsluttede
Ætte-kredse, Egoismen hos den Enkelte, der voxede, eftersom Folket
blev fremmed for det offentlige Liv, medførte et stadig stigende
Behov af en højere Magt, hvis Autoritet kunde erstatte den
frivillige Samvirken til Opretholdelse af Lov og Orden, og naar
Staten overtog slige Opgaver som at lade Forbrydere tiltale og
straffe, at holde dem i Varetægt, at paase Fuldbyrdelsen af
fældede Domme, udfyldte den saaledes kun en Plads, der var bleven
ledig, og som ikke længer kunde udfyldes paa anden Maade.
Men Staten var igjen det samme som Kongedømet; en
Udvidelse af Statens Myndighedssfære var enstydig med en
Udvidelse af Kongedømets; og blandt de Træk, hvorved Landsloven
adskiller sig fra Provinciallovene, er vistnok heller intet mere
iøjnefaldende end den forandrede Stilling, der nu er bleven
Kongen tildelt. I Provinciallovene fremtræder han endnu halvt
som en Privatperson; hans Myndighed har endnu der
Karakteren af visse bestemte Rettigheder, der engang for alle ere
blevne tillagte hans Æt, et Slags privat Domaine, hvis skarpt
optrukne Grændseskjel han ikke kan overskride uden at komme
paa ligefrem Krigsfod med det øvrige Samfund. Landsloven
derimod stiller ham i ophøjet Majestæt over Folket. Han har
sin Myndighed fra Gud, heder det, og heraf udledes en
almindelig Lydighedspligt ligeoverfor ham, for hvilken der ikke kan
drages bestemte Grændser. «Kongen har af Gud verdslig
Myndighed til verdslige Ting, men Biskoppen aandelig Myndighed
til aandelige Ting. Og fordi de ere Guds Ombudsmænd, og
for det andet, fordi alle indse, at man ikke kan undvære dem,
og for det tredie, fordi Gud selv verdiges at kalde sig med
deres Navne, da er den sandelig i stor Fare for Gud, som ikke
med fuldkommen Kjærlighed og Ærefrygt styrker dem i den
Myndighed, hvortil Gud har beskikket dem».2 I Provincial-
1 JV. L., IV. 12.
2 N. L., II. 2.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
