Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Vi have omtalt, at der ved Landsloven tillagdes Kongen
Myndighed til paa egen Haand at give Retterbøter eller at
udfylde og forbedre Loven i det Enkelte, men at det som øverste
Grundsætning blev opstillet, at den engang istandbragte Lov
ikke maatte forandres i noget væsentligt Punkt; den skulde
gaa «um aldr ok um æve». Nogen virkelig lovgivende
Myndighed blev altsaa ikke anerkjendt enten hos Kongen alene eller
engang hos Konge og Folk i Forening. Denne Grundsætning om den
gjeldende Rets væsentlige Uforanderlighed stammede fra
Hedenskabet; den hænger sammen meel, at al Lov og Ret oprindelig
havde en sakral Karakter og tænktes udgaaet fra selve Guderne;
deraf fulgte nemlig, at Loven snarere gjaldt som Folkets Herre
eud Folket som Lovens,1 og saameget end denne Opfatning i
Tidens Løb blev afslidt og fortyndet, kunde den dog ikke helt
opgives eller Forholdet helt vendes om, saalænge endnu det
gamle Religionsvæsen stod ved Magt og Samfundet hvilede paa
hedensk Grund. Ved Kristendomen derimod og det kristelige
Kongedøme aabnedes en Kilde til en ny «jus sacrum», der maatte
faa Magt til helt at omdanne den nedarvede sedvansmæssige Ret.
Grundsætningerne om Kongedømets guddomelige Oprindelse og
om Kongen som Guds Repræsentant medførte, at der tillagdes
ham en næsten ubegrændset lovgivende Myndighed. Han
udøvede selvfølgelig denne i Forening med Rigets bedste Mænd
og efter deres Raad, og heraf udviklede sig en aktiv Deltagelse
ogsaa fra Folkets Side i den nye Lovgivning. Men
Kongedømet var Udgangspunktet for denne som for den nye Ståt og
den nye Organisation, der efterhaanden sprængte de gamle og
optog dem i sig. Ogsaa i Norge var, som vi have seet, hine
Grundsætninger blevne gjorte gjeldende; ogsaa her havde
Kongerne allerede ved Kristendomens Indførelse udøvet en paa
mange Punkter indgribende Lovgivermyndighed ; naar vi
alligevel se, hvorledes endnu Magnus Lagabøters Landslov tænker
sig denne begrændset til blot Udfylding og Rettelser i det
Enkelte, er det et nyt Vidnesbyrd om, at Grunden, hvorpaa
Samfundet fra gammel Tid hvilede, forblev urokket og fastholdtes
Tilfælde var vistnok ikke den større eller mindre Omtanke i Hensyn paa
Opnaaelsen af et bestemt praktisk Formaal, men den forskjellige sociale
Udvikling, der lod Statsfællesskabet fremtræde sterkere i det ene Land end
i det andet.
1 Jvfr. J C. Kroghs Afhandlinger „Om Tallets Kolle i gammel Tid", Hist.
Tidsskr., 4de Bind, Og „Antik Ketsop fatning", ssts., 5te Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
