Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
fandt den samme Retning en ligesaa ivrig, om end ikke fuldt
saa respektabel Repræsentant i Gudmund Aressøn, der allerede
som simpel Prest vandt et stort Ry, og som i 1201 blev ophøjet
paa Biskopsstolen i Hole.
Biskop Thorlak maatte i Spørsmaalet om Patronatsretten
give tabt ligeoverfor Jon Loptssøn og de andre Høvdinger, der
ikke vilde opgive de Kirker, «som deres Forfædre have
skjænket Gud med det udtrykkelige Vilkaar, at de og deres
Efterkommere skulde have fri Raadighed over dem». Han havde vakt
dette Spørsmaal efter Opfordring af Erkebiskop Eystein og i
Tillit til dennes Bistand; «men», heder det, «fra den Kant,
hvorfra han ventede at faa Trøst, kom der kun bedrøvelige
Tidender; thi kort efter blev Erkebiskop Eystein landflygtig for
kirkelige Sagers Skyld, og nu tyktes alle her til Lands at kunne
handle efter det Exempel, som var givet i Norge, saa at ingen
vilde lade Biskop Thorlak faa Raadighed over Kirkerne, og det
hele Kjæremaal maatte falde ned i hans Embedstid».1 Man ser
imidlertid, at hans og Biskop Gudmunds reformatoriske
Virksomhed ingenlunde savnede Støtte i Opinionen; de fandt Modstand hos
Aristokratiet, i hvis Interesse det laa at hindre Gjennemførelsen
af de hierarkiske Reformtanker; men den menige Mand
sluttede sig saameget villigere til dem og var saameget mere
modtagelig for Indtrykket af en strengere religiøs-kirkelig Retning;
ja, selv hos deres Modstandere synes der at have gjort sig
gjeldende en Følelse af, at den nye Tingenes Orden, for hvilken der
blev arbejdet, var, om end ikke stemmende med deres Interesse,
saa dog i og for sig en højere og bedre. Biskop Thorlak
blev faa Aar efter sin Død paa Althinget erklæret for hellig, —
med Høvdingernes Raad og Samtykke, som det heder, — og
gjaldt siden som Islands fornemste Nationalhelgen, medens
det modstræbende Forhold, hvori Biskop Paal Jonssøn, der vel
var Thorlaks egen Systersøn, men som ifølge sin hele
Aandsretning mere tilhørte Aristokratiet end Kirken,2 fra først af
stillede sig til denne Sag, vidner om, at Kanonisationen ikke
har været saa ganske efter den herskende Samfundsklasses
Hoved.3 Gudmund Aressøn opnaaede allerede i levende Live at
gjelde som en hellig Mand, hvem man tillagde allehaande Un-
1 Biskupa-Sögnr, I. S. 283-84.
* Jvfr. Munch, JV. F. H., III. S. 802—3.
3 Jvfr. Maurer, Island, S. 112.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
