- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
248

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248

dergjerninger; det var vel mest Almuesfolk, hos hvem Troen
paa disse Undergjerninger var sterk, medens de Højerestaaende
endog drev aabenbar Spot med dem; men, naar Høvdingerne
selv kom i Strid med hverandre, kappedes de dog om at faa
den hellige Mand paa sin Side og viste derved, at de bøjede
sig for den almindelige Folkemening. Skjønt Biskop Thorlak
ikke formaaede at gjennemføre sin Reformplan i Hensyn paa
Patronatsretten over Kirkerne og Kirkegodset ligeoverfor de
modstræbende Høvdinger, blev hans Optræden i denne Sag dog
ingenlunde uden alle praktiske Følger; somme Kirkeejere gik
nemlig frivilligt ind paa at stille sine Kirker til Biskoppernes
Raadighed, andre fandt sig ialfald i at afstaa det til Kirkerne
henlagte Jordegods mod atter at faa det tilbage som et Slags
Forlening af Biskoppen; hvad denne herved opnaaede, var
vistnok ikke stort mere end en rent formel Erkjendelse af hans
øverste Bestyrelsesmyndighed; men det saaledes i Formen
af-staaede Jordegods blev dog unddraget de sedvanlige
Arvegangs-regler, og disse Afstaaelser tjente paa denne Maade til at
fremskynde den Ophobning af Jordegods paa enkelte Hænder, som
vi iagttage i den islandske Fristats senere Tider, og som var
en af de virksomme Aarsager til det aristokratiske Regimes
Undergang.1 Paa et lignende Sæt gik det nu ogsaa med det
af Erkebiskop Eirik udstedte Forbud mod at indvie nogen
God-ordsmand til Prest, medmindre han opgav sin verdslige
Verdig-hed for helt at leve for sit geistlige Kald. Dette Forbud fandt
vistnok ingen umiddelbar eller almindelig Efterlevelse; — vi
se endnu Biskop Paal Jonssøn af Skaalholt (1195 — 1211) og
efter ham den i 1236 til Biskop valgte Magnus Gudmundssøn
at være i Besiddelse af Godord;2 — alligevel undlod det dog
ikke at gjøre sin Virkning, eller man kom paa egen Haand,,
under Indflydelse af den sig mere og mere udbredende
strengt-kirkelige Retning, til at erkjende det Usømmelige i, at
Preste-embedet behandledes som et blot Tilbehør til anden offentlig
Stilling; vi møde nemlig i den senere Del af det 12te
Aarhundrede hyppig Exempler paa, at Høvdinger, der havde indtraadt
i den geistlige Stand, frivillig afstod sine Godord til andre, og
medens det i Begyndelsen af dette Aarhundrede endog synes
at have været det sedvanlige, at Hovederne for de regjerende

1 Munch, iV. F. IL, III. S. 802.

a Jvfr. Maurer, Island, S. 111.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free