Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
omvendt en ny Æt, der ved Kjøb eller Gave kom i Besiddelse
af et Godord, eo ipso fik Plads inden samme, om den end fra
først af var noksaa lidet anseet eller bøjbyrdig. Der var
altsaa retslig intet til Hinder for, at dette Aristokrati kunde
rekruteres ved stadig Tilgang af friske Kræfter; men at dette
faktisk kun sjelden fandt Sted, er noget, man allerede paa
Forhaand maa formode, og noget, som ogsaa stadfæstes ved hvad
Kilderne oplyse. Det gik her, som det gik med
Lendermandsver-digheden i Norge, hvilken det jo stod Kongerne retslig frit for at
give til hvem de vilde, og som alligevel gjennem lange Tider
var og blev en strengt arvelig. De Ætter, der engang vare
komne i Besiddelse af Herredømet, søgte at sikre sig dette
ved indbyrdes Sammenhold;1 de forbandt sig paa det nøjeste
med hverandre og dannede en Kreds for sig, i hvis Midte det
kun under særdeles heldige Omstændigheder kunde lykkes nogen
ny Mand at slippe ind. Og eftersom nu disse Ætter døde ud
eller gik over i hinanden, blev altsaa Følgen, at flere Godord
samledes paa en enkelt Haand, og at Ligevegten inden det
aristokratiske Samfund forstyrredes. Havde nu saaledes en enkelt
Høvding opnaaet Overtaget inden den Del af Landet, hvor han
hørte hjemme, banede Godordenes Egenskab af en Vare, der
kunde selges eller bortgives, ham Adgang til nye Magtudvidelser,
idet han kunde benytte sin overlegne Indflydelse til at overtale
eller ligefrem tvinge andre, mindre mægtige Ætter til at
overlade ham sine Godord. I samme Retning virkede da endelig
den strengere religiøs-kirkelige Aand, der gjorde sig gjeldende
i Løbet af det 12te Aarhundrede, og ifølge hvilken det, som
ovenfor omtalt, blev mere og mere sedvanligt, at Godordsmænd,
der fulgte den i Ætterne nedarvede Skik ved at lade sig vie
til Prester og indtræde i Kirkens Tjeneste, i Sammenhæng
dermed opgav sit verdslige Høvdingskab og overdrog det til en
eller anden Ven eller Frænde.
Paa denne Maade gik det islandske højere Aristokrati
efterhaanden over til et Oligarki, medens det lavere sank ned til
en Almue. Man kan udsondre tre Stadier inden den Udvikling,
der førte did: i Tidsrummet indtil Kristendomens Indførelse
1 Maurer, Island, S. 207. „Irn Ganzen sclieinen die Haüptlingsgeschlechter
fest zusammengehalten zu haben, wenn es galt einer Erhebung der
kleineren Leute entgegenzutreten". Karakteristiske Exempler paa et saadant
Sammenhold frembyder Sturlunga Saga, III. Cap. 38 og Bandamanna-Saga
(jvfr. Maurer, Germania, 19. Jahrg. S. 448).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
