Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
med de allerede bestaaende;1 Kredsen var sluttet. Godeætterne
satte sig i Besiddelse af den til Staten hørende offentlige
Myndighed; de dannede den for Island fælleds lovgivnende
Forsamling og besatte de fælleds højeste Domstole. Deres Myndighed
gik derved over til at antage Karakteren af en ligefrem
styrende istedetfor, som før, en blot ledende. Inden den engere
Kreds havde de ikke kunnet sætte noget igjennem uden ved
sin Indflydelse hos de øvrige til Kredsen hørende gode
Bønder-inden Staten derimod var der tillagt dem en bestemt Ret til
at fatte Beslutninger, — en Ret, som de ikke delte med nogen
anden. De vare altsaa nu, endog i en rent ydre Forstand,.
Landets Herrer, til hvem alle andre stod i et undersaatligt
Forhold; de udgjorde en særegen Samfundsklasse, — et højere
Aristokrati, der stadig udsondrede sig mere og mere fra de
øvrige gode Ætter og ved sin sociale Overlegenhed
efterhaanden trykkede disse ned til at gjelde næsten soin en blot
Almue.
Men, ved saaledes at hæve sig og forøge sin Magt, maatte
de tilsidst udtørre selve Kilderne, hvoraf denne havde sit
Udspring. Det maatte, mutatis mutandis, gaa dem, som det gik
Lendermandsætterne i Norge, der ved sit Forhold til
Kongedømet og Enhedsstaten stadig bleve mere høj fornemme og indtog
en i det ydre mere bydende Stilling ligeoverfor det øvrige Folk,
men for hvem ogsaa ved denne Stigen tilvejrs det sikre
Fodfæste gik tabt, som de engang havde havt i sit intime Forhold
til alle Hjembygdens gode Bondeætter og sit derpaa grundede
Herredøme over Opinionen. En slig afsluttet Kreds af
højfornemme Ætter vil desuden, som oftere før fremhævet, tilsidst
savne den nødvendige Tilgang af friskt Blod og friske Kræfter;
den smelter mere og mere sammen og degenererer physisk og
moralsk. Nu var vistnok de islandske Godord ikke blot
Gjenstand for Arv, men endog ligefrem for Kjøb og Salg; en Mand
kunde seige eller bortgive sit Godord udenfor Ætten, og denne
ophørte derved at tilhøre det regjerende Aristokrati, medens
1 K. Maurer har i en Anmeldelse af Cederschölds Udg. af Bandamanna-Saga
i Germania 19 Jahrg., udtalt, at, naar B.-S. omtaler Oprettelsen af nye
Godord som noget, der endnu ved Midten af det Ilte Aarhundrede jevnlig
fandt Sted, da kan det hermed forholde sig ganske rigtigt, og at der i
Kilderne er intet til Hinder for at antage, at det ogsaa efter 1004 har
staaet Enhver frit for at oprette nye Godord. — Men disse kunne dog
alene have havt en privat Karakter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
