- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
258

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258

en af de større Gaarde ved Eyjafjorden, hvor han opslog sin?
Bolig. Hans Broder Thord efterlod sig en Arv paa over 1000
Hundreder.1 Snorre Sturlassøn, der arvede 40 Hundreder efter
sin Fader, giftede sig til 800 Hundreder og fik siden endnu
Raadighed over 800 til; han ejede samtidig en hel Række af de
største Gaarde paa Island, saasom Borg, Egil Skallagrimssøns
Herresæde, Reykjaholt, — hvor han som oftest selv opholdt sig,
og hvor han lod indrette det prægtige Bad af hugne Stene,
hvilket der endnu er Levniuger at se af, — videre Stavaholt,
Bes-sastad, Eyvindarstad, Mel ved Midtfjorden o. fl.; han var saa
rig, at han, uagtet han i en Kvægsot paa engang mistede 120
Naut, alligevel, uden at lade sig anfegte af sit Tab, kunde holde
et stort Julegjestebud «efter norsk Skik», hvor det gik meget
glimrende til.

Mellem slige Herrer og den menige Almue maatte der
bestaa en stor social Afstand, — en ganske anderledes stor end
den, som bestod mellem Høvdinger og Bønder i Sagatiden, da
en Arv paa et halvhundrede Hundreder kunde gjelde som noget
Betydeligt,2 og da endog de højbyrdigste eller mægtigste Mænd
ikke ansaa det for under sin Verdighed at tage personlig Del
i Gaardsdriftens daglige Arbejder, at tilsaa sine Agre eller være
med ved Høbjergning og Fiskeri.

Skjønt Godeætterne ved den islandske Stats endelige
Organisation opnaaede en ligefrem styrende Myndighed istedetfor
den blot ledende, som de før havde havt, kunde dog Forholdet
mellem dem og deres Undergivne fremdeles bevare Karakteren
af et gjensidigt Forpligtelses- og Hengivenhedsforhold, saalænge
endnu den enkelte Høvdings umiddelbare Herredøme var
indskrænket til den Thingkreds eller den Bygd, hvor Ætten fra
gammel Tid hørte hjemme og var rodfæstet. Hans Magt havde
da fremdeles til alle Sider en Støtte i Yenskabs- og
Frændskabs-forbindelser og gamle Traditioner, saa den ikke kunde føles
som nogen Tvang, hvor stor den var. Og han kunde da
fremdeles overkomme alle de Opgaver, der paahvilede ham i
Egenskab af Godordsforstander ligeoverfor hans nærmeste Undergivne,

1 Et Hundrede = 120 Alen Vadmaal = 1 Kugilde eller Koværd. 1000
Hundreder svare til noget over 30,000 Spdlr. i vore Penge. Se Maurer, Island,.
S. 445, A. 3. Sturlunga S., II. 1. S. 188.

’ 60 Hundreder var den Medgift, som Mørd Gigja’s eneste Datter Unn fik,,
efter Njaals S., Cap. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free