Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
være rent personlige Forbindelser til at blive Territorier med
visse Grændser, at Høvdingerne lagde an paa at sikre og
bestemme disse, at de søgte at arrondere sine Besiddelser og at
sammenknytte de Godord, hvoraf de vare Indehavere, til
virkelige Riger i det Smaa.1
Saaledes bortfaldt det Korrektiv mod Misbrug af Magten,
der i Godearistokratiets Velmagtsperiode, og medens Kredsen
af de styrende Ætter endnu stod nogenledes ubrudt, havde vist
sig virksomt endog ligeoverfor den voldsomste og selvraadigste
Høvding, han paalagde sig visse Hensyn ligeoverfor sine
Undergivne for ikke at vække deres Misnøje. Sturlungetidens
Oligarker kunde ustraffet sætte sig udover ethver saadant
Hensyn, og denne Periodes Historie frembyder ogsaa i Overflod
Træk af en tyrannisk Adferd fra Høvdingernes Side mod de
dem undergivne Bønder og af en ublu Exploitering af deres
offentlige Myndighed, der noksom godtgjør, at den moralske
Grund, hvorpaa Aristokratiets Magt fra først af havde hvilet,
var undergravet, samtidig med at det smeltede sammen til et
Oligarki, at det havde udtørret sine egne Livskilder ved at
sprænge den Samfundsorden, af hvilken det var udvoxet, og at
dets ledende og styrende Rolle var gaaet over til et ligefremt
Voldsherredøme. Vi høre om, hvorledes Høvdinger Gang efter
Gang opbyde de dem undergivne Bønder til langvarige og
besværlige Krigstog eller tvinge dem til midt om Vinteren at
ligge ude paa Fjeldhejerne for at holde Vagt,2 hvorledes de
samle om sig talrige væbnede Skarer, hvem de skaffe
Underhold ved ligefrem Ran eller paa anden voldsom Maade, og ved
hvis Hjælp de holde Bønderne under Aaget, saa de ikke vove
at sætte sig til Modverge ligeoverfor al den Overlast, der
tilføjes dem.3 Og dette Høvding-Tyranni blev stadig mere
trykkende, disse Fejder, hvori Bønderne bleve tvungne til at
deltage, medens de Interesser, hvorom der stredes, i Regelen vare
dem ganske uvedkommende, bleve stadig voldsommere og
hyppigere.
1 Se Maurer, Island, S. 105—6.
2 Se Sturlunga S., I. 2. S. 154-^55, ibid. 2. 1. S. 13—14 o. fl. St.
3 Sturlunga S., II. 1. S. 144. Urækia tök viö bui i Vatnsfirdi ok tök vid hverium
manni frialsum er til kans vildi, ok dröst J)ar saraan karlfiöldi rnikill, en
bratt var med hardindum fengit til busins sem lengi hafdi sidr verit i
Vatnsfirdi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>