Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
styre et helt Hered eller endnu mere, at opfylde de samme
Skyldigheder ligeoverfor sine Thingmænd som dem,
Ihændehaveren af et enkelt Godord havde kunnet opfylde, og hans Magt
maatte synes desto mere trykkende, jo mere den ophørte at
have Karakteren af et gjensidigt Forpligtelsesforhold, jo
vanskeligere det blev for Smaafolk at unddrage sig den.
I Lovgivningen fastholdtes vel fremdeles de gamle Regler,
hvorefter Forholdet mellem Goden og hans Thingmænd skulde
bero paa en gjensidig Overenskomst, der kunde opsiges fra begge
Sider, saa at det stod enhver Bonde frit for at melde sig ud
af det Godord, til hvilket han oprindelig hørte, og slutte sig
til en anden Gode, uanseet hvor dennes Godord var beliggende,
naar det kun laa indenfor den samme Fjerding af Landet, inden
hvilken han selv havde sit Hjem, ligesom det omvendt stod
Goden frit for at negte eller bevilge Optagelsen inden Kredsen
af sine Thingmænd eller at udvise af samme Enhver, som han
af en eller anden Grund ikke ønskede at beholde (segiaz ör
|)ingi, ör j)riÖjungi goöa, — segja j)ingmann åbrott ör |)ingi viö
sik).1 Men det er indlysende, at den Frihed, der saaledes var
hjemlet de menige Bønder ligeoverfor Høvdingerne, mere og
mere maatte tabe sin Betydning, eftersom enkelte af disse
udbredte sit Herredøme over store Strækninger af Laudet.
Saalænge der endnu indenfor hvert Hered eller Thingsogn fandtes
flere Goder, der omtrent holdt hinanden Stangen i Magt og
Anseelse, kunde enhver Bonde, der følte sig trykket eller
forurettet af sin Gode, uden Fare gjøre Brug af sin Ret til at
opsige Forholdet til denne og slutte sig til en af Nabogoderne;
han var da sikker paa at tinde den nødvendige Beskyttelse og
behøvede ikke for den Sags Skyld at. opgive sit Hjem;
ligeoverfor en Gode derimod, som raadede for et helt eller flere
Hereder, eller som endog indenfor en hel Fjerding af Landet
ikke fandt nogen jævnbyrdig Modstander, vare Bønderne faktisk
bundne; de kunde sige sig ud af Thing med ham og i Thing
med en anden Gode; men denne var da enten for svag til at
forsvare dem mod deres forrige Herre, eller han boede for langt
borte, saa der ikke var levnet noget andet Valg for den, der blev
forurettet eller haardt behandlet, end enten at tie og taale eller
at flytte bort. Det lader sig ogsaa ved enkelte Træk godtgjøre,
at Godordene i Sturlungetiden mere og mere gik over fra at
1 Maurer, Island, S. 156—59, jvfr. S. 40 - 43, 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
