Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Ståt, der hvilede paa hedensk Grund, og vaage over det med’
sin Autoritet. Idet Kirken udsondrede sig fra Staten, kom
ogsaa det kirkelige og det politiske Liv til at skille sine Veje.
Kristendomen drog sig paa en Maade ud af den bestaaende
Stats- og Samfunds-Organisme, medens den hedenske Religion,
hvoraf denne Organisme var udvoxet, og som engang havde
været dens Sjæl, forlængst havde ophørt at existere eller kun
var til i magtesløse Rester. Og denne Statssamfundets
«Ent-kirchlicbung» maatte, ifølge den Sammenhæng, som i hine
Tider bestod mellem Religion og Moral, tillige blive dets
«Entsitt-liehungö. Kristendomen opstillede en ny og højere Moral; men
Overgangen til denne gik gjennem Opløsning og Dekadence.
Der maatte komme Tider, da den gamle Moral havde ophørt
at beherske Livet, medens den nye endnu kun var tilegnet paa
en ufuldstændig eller udvortes Maade, og en saadan Tid var
netop Sturlungeperioden. Deraf kommer det, at Beretningerne
fra denne Periode og Beretningerne fra det store Sagaold gjør
et saa højst forskjelligt Indtryk paa os, trods den tilsyneladende
saa nære Overensstemmelse i deres Indhold. I hine som i disse
føres frem for os Overfalds- og Mordbrandsscener og blodige
Fejder mellem Høvdingerne. Men Skildringerne fra det store
Sagaold kan, uagtet deres noget ensformige Karakter, vække
og vedligeholde vor Interesse, og vi føie os ikke frastødte af
dem, trods de mange Træk af barbarisk Haardhed og Blodtørst.
Vi møde nemlig ved Siden Træk af virkeligt Højsind, af
Trofasthed og Opofrelse; vi møde selv hos de voldsomste og
selv-raadigste Naturer en dyb Agtelse for Lov og Ret; den
oprindelige Sammenhæng mellem Loven og Religionen har endnu ikke
tabt sin Magt over Sindene; Slægtsfølelsen er endnu levende
og sterk; Baandet mellem Medlemmerne af samme Æt har
fremdeles bevaret noget af sin oprindelige religiøse Karakter,
og idet denne Ættefølelse eller Ættereligion behersker eller
indordner under sig de voldsomste personlige Lidenskaber:
Hadet, Hevnen, Magtbegjeret, Ærgjerrigheden, forædler den dem
tillige og giver dem et mere ophøjet Præg; Blodhevnen
gjelder som en hellig Pligt; den er en Institution og har sin
aner-kjendte Plads i Lovgivningen som i den almindelige
Retsbevidsthed ; vi møde selv under de værste Voldsscener en Respekt for
visse Hensyn, en skrupuløs Iagttagen af visse Former, der
vidner om, at vi ikke have for os Ytringer af en moralsk
Opløsning, en fuldkommen utøjlet Lidenskab. Det er, for at bruge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
