- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
265

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

265

Dahlmanns Udtryk, et «ungestümes, aber keineswegs
gesetzlo-ses» Liv, der skildres; vi føie, at dette Liv, saa haardt og vildt
det end er, alligevel er undergivet en moralsk Orden; det
haien Moral, som er forskjellig fra vor, men som behersker det og
sætter Regel og Grændse for Lidenskaberne. Sturlungeperioden
derimod frembyder Billedet af et fuldkomment Anarki baade
i en indre og ydre Forstand. Lov og Ret syntes nu kun at
være til for Menigmand; Eder og Forpligtelser overholdtes ikke
længer, end til man uden Fare troede at kunne sætte sig udover
dem; man gjorde sig skyldig i de groveste Brud paa Tro og
Love uden Sky og uden at det synes at have vakt nogen
almindelig Forargelse; Blodets Baand agtedes ikke længer; de
nærmeste Frænder forfulgte hverandre med det bitreste Had og
paa den hensynsløseste Maade; Passioner og Motiver af den
laveste Sort fremtraadte som de raadende i det politiske Liv;
det var ikke længer Ættefølelsen eller det gjensidige
Hengiven-hedsforhold mellem Høvdingen og hans Undergivne, der i
Regelen fremkaldte Fejderne, men den rene Egoisme, det mest
personlige Gods- og Magtbegjer, og hvad der fremfor alt gjør
Indtrykket af de mange Drabs- og Mordbrandsscener, de mange
Brud paa Fred og Forlig, saa modbydeligt, er, at disse
Ugjerninger ofte fremtræde, ikke som Udbrud af voldsomme
Lidenskaber, men som Resultater af et roligt Overlæg, en kold
egennyttig Beregning.1

I den store Sagatid møde vi — kort at sige — Billedet af
en Gjærings- og Dannelsesproces, en Organisation, der voxer
og udvikler sig, og som endnu indeslutter frugtbare Livsspirer \
i Sturlungeperiodens Fejder have vi for os en Dødskamps
kon-vulsiviske Trækninger. Det er kun paa det rent-kirkelige Felt,
at en agtverdig Stræben, en virkelig Almenaand gjør sig
gjeldende; Statssamfundet er desorganiseret og savner de
nødvendige Betingelser for en fortsat historisk Tilværelse; de faa
Ætter, ved hvem det gamle Aristokrati endnu er repræsenteret,
optages af rent personlige Interesser og af den mest uforsonlige
indre Splid; det øvrige Folk er reduceret til en Almue, for
hvem det offentlige Liv kun er en Byrde, som længes efter at
blive kvit sine Plageaander, Høvdingerne, og som i den norske
Konges Herredøme hilser en Udvej til at opnaa, hvad den
fremfor alt begjerer: Fred og Sikkerhed.2

1 Se Munch, N. F. H., IV, 1. S. 314.

2 Se sstds. S. 356.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free