Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
til ham kom Are, da han var syv Aar gammel, og lærte af ham;
hos ham opfostredes ligeledes Teit, en Søn af Biskop Isleif, der
siden overtog Gaarden Haukadal efter Hall og fortsatte den af
ham grundede Skole, Teit underviste mange, som siden bleve
Prester, og blandt hans Disciple nævnes ogsaa to Biskopper.1
Hans Søn var Hall, der blev valgt til Biskop i Skaalholt, men
døde, før han havde modtaget Indvielse, og dennes Søn igjen
den ovenfor nævnte Gissur Hallssøn; begge disse vare berømte
for sin Lærdom, og om begge kan det antages, at de ogsaa i
Hensyn paa Meddelelse af Undervisning til andre have fastholdt
den i Ætten nedarvede Tradition.2
Undervisningen i de her omtalte Skoler, og specielt da i
Biskopsskolerne, gik nu hovedsagelig ud paa at forberede
vordende Prester for deres Kald og sysselsatte sig altsaa med
kirkelige eller theologiske Emner. Men ved Siden heraf har
sikkert ogsaa nationale Kundskabsgrene indtaget en Plads, ialfald
i de Skoler, der havde en rent privat Karakter. Flere af de
ovenfor nævnte Mænd, som gave sig af med at undervise, vare
ikke mindre berømte for sin Kyndighed i den norske eller
islandske Historie, sin genealogiske eller juridiske Viden, end
for sin geistlige Lærdom, — som Sæmund Frode, hvis
Autoritet saa hyppig paaberaabes i Spørsmaal vedkommende den
norske Kongesagas Kronologi, Teit Isleifssøn, af’ hvem Are Frode
modtog meget af sin historiske Kundskab,3 Gissur Hallssønt
hvem Gunnlaug Munk gav sin Levnetsbeskrivelse af Olaf
Trygg-vessøn til Gjennemsyn og Rettelse,4 o. s. v; de tilhørte gamle,
højbyrdige Ætter, hos hvem Traditionen maa have været sterk
og levende, og vare selv Høvdinger, der tog virksom Del i
Landets Styrelse; deres Disciple og Fostersønner tilhørte
ligeledes fordetmeste det regjerende Aristokrati og skulde opdrages
ikke blot til at blive Prester, men ogsaa til at overtage
verdslige Høvdingstillinger, saa det gjaldt for dem at tilegne sig de
nationale Kundskabsgrene — Lovkyndighed, Historie, Genealogi,
Skaldskab (lögspeki, sögufrædi, mannfrædi, ættvisi, skåldskapr),
1 Æsk.-S., I. 153: „Teitr son Isleifs biskups fæddi ok læröi marga kennimenn
ok voru tveir biskupar af hans lærisveinum".
5 Maurer, Island, S. 245—47. Munch, N. F. IL, II. S. 1034—45.
3 Isl.-B., Cap. 1.
4 Se Fortalen til Munch’s Udg. af Odds Olaf Tryggvessøns Saga, S. VII— VIII.
Annaler f. Nord. Oldk. 1868, S. 19. Fornm. Sög., VIII, S. XXXI og
ß. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
