Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
— ikke mindre end den Kundskab, der vedkom
Preste-Em-bedet.
I Undervisningen som i Livet gik altsaa den nationale og
den egentlig lærde Dannelse jævnsides; medens der andensteds
aabnede sig en dyb Kløft mellem begge disse Aandsretuinger,
som paa forskjellig Maade bidrog til at forarme dem begge,
kunde de lier gjensidig tjene til at støtte og udvikle hinanden.
— Den islandske Høvding-Prest tilhørte formeget Staten til at
kunne hævde paa nogen fyldestgjørende Maade de
rent-kirke-lige Interesser; men som Medlem af et fra urgammel Tid
regjerende Aristokrati, hvis Magt forudsatte og krævede Kundskab
i forskjellige Retninger, maatte han i Regelen have en mere
aaben Sands for aandig Syssel end de Almuesmænd, hvoraf
Presteskabet andensteds fordetmeste rekruteredes; var han lidet
skikket til at repræsentere Kirkens praktiske Krav eller Tarv,
var han det saameget mere til at repræsentere dens lærde
Dannelse: hans Videbegjerlighed, hans Evne til at optage de
Kundskaber, hvortil den geistlige Stilling aabnede Adgang, maa være
bleven skjærpet ved Ættens aristokratiske Fortid.
Og hvad han saaledes optog fra en ny Aandsverdeu, gjorde
ham dog ikke fremmed eller ligegyldig for den gamle. Hans
politiske Stilling, hans nærmest liggende og dybest rodfæstede
Interesser tillod ham ikke at vende sig bort fra de nationale
Traditioner. Han blev kun saameget bedre skikket til at
bevare og videre udvikle disse derved, at han blev boglærd og
stiftede Bekjendtskab med Udlandets literære Former og
Mønstre. Vi høre om enkelte islandske Geistlige, der tilhørte en
mere exklusiv-kirkelig Retning, at de strævede med at udrydde
alle Levninger af Hedenskabet, saaledes Biskop Jon
Øgmunds-søn i Hole, hvem det lykkedes at faa afskaffet paa Island
Ugedagenes Benævnelser efter de hedenske Guder;1 men slige
Bestræbelser kunde i det Hele ikke have nogen Fremgang i et
Samfund, hvor baade Kirke og Ståt saa fuldstændig dominere-
1 Bisk.-S., I. S. 165. „Hann (o: Jon) bannaöi med öllu alla uhåttu ok forneskju eöa
blotzskapi, gjörninga eöa galdra . . . Hann bannaöi ok alla hindrvitni, på
er fornir menn höfdu tekit af tünglkomum eöa dægrum, eöa eigna daga
keidnum mönnum eöa guöum, sem er at kalla Odins dag eöa pors, ok alla
på luti aöra, er honum pöttu af illum rötum risa . . . Leikr var så
mönnum ti&r er ufagrligr er, at kvedast skyldu at karlmaör at konu, en kona
at karlmanni: klækiligar visur ok kædiligar ok öåheyriligar, en pat lét
hann af takast ok bannaöi meö öllu at gera".
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
